460 indiske papegøjer mistede livet natten til 14 februar i år. Papegøjerne havde søgt ly i et træ under en omfattende haglstorm, men det var ikke nok til at redde dem.
Træet blev bombarderet med kæmpehagl, og det kunne papegøjerne ikke holde til.
Det var derfor et voldsomt syn, der mødte de lokale indbyggere i Tumsar i Bhandara-disktriktet i Indien. Hundredvis af papegøjer lå livløse side om side under træet.
Ifølge øjenvidner haglede det med hagl på størrelse med citroner, og det var tilsyneladende for meget for papegøjerne.
- Haglstormen kan have medført fysisk skade på fuglene og sendt dem i en tilstand af chok, siger Dr. Manilal Valliyate, direktør for PETA India.
Seks papegøjer overlevede haglstormen, og de blev straks overført til det lokale dyrehospital. Desværre døde fire af dem af deres kvæstelser.
Se billederne af papegøje-massakren øverst i artiklen.