Valgvideo går viralt: Kristian vil give de andre baghjul

Radikale Kristian Hegaard stormer frem på de sociale medier med sin nye valgvideo

’Jeg ville ønske, jeg kunne give alle baghjul. Men der er noget jeg ikke kan løbe fra', skriver den radikale folketingskandidat og byrådsmedlem i Fredensborg Kommune, Kristian Hegaard, på sin Facebook-profil.

Dansk politik - 2. jun. 2015 - kl. 06:34 TV: Her er den sjoveste valgvideo

Sammen med teksten har politikeren, der udover sin politik også er kendt for at sidde i kørestol på grund af et medfødt handicap, lagt en velklippet valgvideo op.

Videoen viser Kristian Hegaard, der sammen med andre atleter tager stilling og sætter af sted på løbebanen på et stadion, og slutter af med en ordspillende catch-frase.

Dansk politik - 3. jun. 2015 - kl. 15:34 Efter penis-plakat: John vælter sig i frække tilbud

- Vi går jo alle og deler brochurer ud og fortæller om vores politik og den slags. Men jeg synes, det er vigtigt med noget humor i valgkampen, så vi som politikere viser os som de hele mennesker, siger Kristian Hegaard til Ekstra Bladet.

Han lagde videoen op på det sociale medie søndag, og allerede få timer efter fik han de første positive kommentarer ude i den virkelige verden.

Se også: Politiet fangede Josefines plakat-bandit

- Jeg har mødt rigtig mange, som er kommet hen til mig og har sagt, at de synes det er rigtig fedt, at der endelig kommer noget humor ind i valgkampen. Og det er vigtigt, for politik er altså sjovt, siger Kristian Hegaard.

Men synes du ikke også, at spiller lidt på dit eget handicap, når du laver sådan en video?

- Nej, det synes jeg ikke, man kan kalde det. Alle har jo noget, der karakteriserer dem. Måske bruger de briller, måske er de skaldede eller noget i den stil. Og det her handicap kan jeg jo ikke løbe fra, siger Kristian Hegaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere