'Vampyr-begravelse': Se hvad de fandt i munden på dødt tiårig barn

Arkæologer fra USA har gjort et utroligt interessant fund i Italien af et barneskelet, der blev begravet for cirka 1500 år siden

Her ligger skelettet af det tiårige barn. Se nede i artiklen, hvad man fandt i barnets mund. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)
Her ligger skelettet af det tiårige barn. Se nede i artiklen, hvad man fandt i barnets mund. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)

- Jeg har aldrig nogensinde set noget lignende. Det er uhyggeligt og mærkeligt.

Således udtaler arkæologen David Soren fra Universitetet i Arizona om fundet af et skelet af et tiårig barn, der blev fundet af et arkæologisk team fra universitetet. Det usædvanlige fund blev gjort i en gammel romersk grav fra ca. 500 år efter Kristus i regionen Cumbria i Italien.

Barnet blev nemlig fundet med en stor sten i munden. Det usædvanlige fund peger ifølge arkæologerne fra Universitetet i Arizona på, at stenen blev placeret i barnets mund for at forhindre, at barnet steg op fra de døde og begyndte at sprede sin sygdom til de levende. Barnet var nemlig ifølge arkæologerne angiveligt smittet med malaria i forbindelse med en malaria-epidemi, der hærgede i området på det tidspunkt.

Det skriver flere medier heriblandt Washington Post, Fox News, Independent og Metro

Og Universitetet i Arizona i USA, der står bag den arkæologiske udgravning i Italien, har også berettet om det usædvanlige fund af det 10-årige barn på deres hjemmeside UA News.

Det tiårige barn blev fundet med en stor sten i munden, der skulle forhindre at barnet steg op fra de døde. (Foto:  courtesy of David Pickel/Stanford University)
Det tiårige barn blev fundet med en stor sten i munden, der skulle forhindre at barnet steg op fra de døde. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)
 

Opdagelsen af den usædvanlige såkaldte 'vampyr-begravelse' blev gjort i sommer i byen Lugnano i Teverina i den italienske region Umbria. Et område, hvor arkæologen David Soren har stået i spidsen for udgravninger siden 1987.

Skelettet af det lille tiårige barn blev fundet på 'La Necropoli dei Bambini', der på dansk kan oversættes til 'Babyernes kirkegård', der stammer tilbage til midten af 500-tallet, hvor malaria epidemien hærgede. Mange sårbare babyer og små børn døde i den periode og blev begravet på den specielle kirkegård, der var placeret på en forladt gammel romersk villa, der oprindeligt var opført lige før år 0.

Indtil det nye fund af den tiårige har arkæologerne troet, at kirkegården udelukkende var beregnet til små babyer og meget små børn. Det ældste barn, der hidtil er fundet i forbindelse med mere end 50 begravelser, har nemlig kun været tre år gammel. Det tiårige barns alder blev fastslået ved hjælp af udviklingen af barnets tænder. Arkæologerne har dog ikke kunnet fastslå barnets køn. I lokalområdet bliver barnet i øvrigt kaldt for 'vampyren fra Lugnano'.

- Med fundet kan vi nu konstatere, at også noget ældre børn også er blevet begravet på kirkegården, siger arkæologen Jordan Wilson.

Her ses stenen, der blev fundet i barnets mund. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)
Her ses stenen, der blev fundet i barnets mund. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)
 

Udgravnings-chefen, arkæologen David Pickel, fortæller, at fundet af det tiårige barn har potentialet til at afsløre endnu flere detaljer omkring den ødelæggende malariaepidemi, der ramte Umbria-området for cirka 1500 år siden. Og fundet er med til at at vise, hvordan samfundet dengang reagerede på epidemien.

I tidligere udgravninger på kirkegården har arkæologerne fundet skeletter af babyer og små børn, der havde fået placeret ravnekløer eller knogler fra frøer ved siden af sig. Ved nogle af børneskeletterne var der også placeret bronze-kedler fyldt med aske.

- Det er alt sammen noget, man forbinder med heksekunst og sort magi. Vi ved, at romerne var meget bekymrede overfor 'ondskaben', og de var parate til at benytte heksekunst for at holde det onde væk - eller sørge for, at det giftige i børnekroppene ikke kom ud, fortæller David Soren.

- Og det onde i forbindelse med de døde børn på kirkegården drejede sig simpelthen om malaria, fortæller David Soren og tilføjer, at flere DNA-test på børneskeletterne bekræfter den teori.

Her er arkæologerne David Pickel og Jordan Wilson i gang med udgravningen af det tiårige barn. (Foto: (courtesy of David Pickel/Stanford University)
Her er arkæologerne David Pickel og Jordan Wilson i gang med udgravningen af det tiårige barn. (Foto: (courtesy of David Pickel/Stanford University)
 

1 af 4 Det tiårige barn blev fundet med en stor sten i munden, der skulle forhindre at barnet steg op fra de døde. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)
2 af 4 Her ses stenen, der blev fundet i barnets mund. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)
3 af 4 Her er arkæologerne David Pickel og Jordan Wilson i gang med udgravningen af det tiårige barn. (Foto: (courtesy of David Pickel/Stanford University)
4 af 4 Her ligger skelettet af det tiårige barn. Se nede i artiklen, hvad man fandt i barnets mund. (Foto: courtesy of David Pickel/Stanford University)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen