Seks tilfældige tal udtrukket i Onsdags Lotto har ændret John Vincent Nilssons liv.
16. marts 2016 blev hans fem-ugers-kupon pludselig 12,5 millioner værd. Mere præcist: 12.587.985 danske kroner.
- Det var jo fuldstændig surrealistisk Og det er det stadig, når jeg går ind og kigger på kontoen, siger den 50-årige sønderjyde, som ikke kunne drømme om at kalde sig selv mangemillionær, selv om det er præcis, hvad han er.