Vandt milliongevinst: - Jeg var ved at få kaffen galt i halsen

En heldig køber af en skrabe julekalender kunne i morges glæde sig over, at være blevet en million kroner rigere

10 juletræer udløser en million kroner. Ingen har meldt sig endnu. (Video: Danske Spil)

Tusindvis af danskere håber hvert år, at den dyre og travle december måned bliver forsødet med lidt kolde kontanter fra den skrabe julekalender, de troligt køber hvert år.

For de fleste udebliver gevinsterne eller forbliver i bagatel afdelingen, men for en enkelt spiller fra Københavnsområdet, blev drømmen om milliongevinsten tidligere i dag til virkelighed.

Det skete, da en midaldrende mand i morges til sin store overraskelse kunne skrabe juletræ nummer 10 frit og dermed blev en million kroner rigere.

Vinderen, der ønsker at forblive anonym, siger ifølge Danske Spil, at han de sidste mange år er gået efter den store gevinst i Quick Julekalender.

-Min far har de seneste 5-10 år købt Quick Julekalender til hele familie. Det er en hyggelig tradition, men jeg plejer ikke at vinde andet end 50 til 100 kroner, griner den midaldrende mand fra Københavnsområdet og fortsætter

- Men i år var den der. Jeg skrabede låge nummer 22 her i morges og var ved at få morgenkaffen i den gale hals, da det 10. og sidste juletræ tonede frem. Det er helt vildt!

Ifølge Danske Spil, er der fortsat fire købere af julekalenderen, der er uvidende om, at de har et stykke papir til en værdi af en million kroner til at ligge på køkkenbordet.

Nyheden om den nykårede millionær kommer få dage efter, Ekstra Bladet skrev kritisk om julekalenderen, hvor flere undrede sig over, at ingen vindere endnu havde meldt sig.

Den historie kan du læse her.

27 kommentarer
Vis kommentarer