Vandt stor milliongevinst: - Jeg har altid haft minus på min konto

Det kan ændre livet at vinde i det europæiske lotteri Eurojackpot. Det oplevede en kvinde fra Furesø for nogle uger siden

Det kan falde på et tørt sted, når man pludselig vinder i Lotto. På fredag er der 570 millioner gode grunde til at spille Eurojackpot. Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil
Det kan falde på et tørt sted, når man pludselig vinder i Lotto. På fredag er der 570 millioner gode grunde til at spille Eurojackpot. Foto: Søren Wesseltoft/Danske Spil

På fredag kan en dansker blive den heldige vinder af hele 570 millioner kroner i det europæiske lotteri Eurojackpot.

Mindre kan dog også gøre det, og det oplevede en kvinde i 50’erne fra Furesø Kommune, da hun for nyligt vandt 2.500.760 kroner via en delt 2.præmie i Eurojackpot.

Kvinden, der ønsker at være anonym, siger til Danske Spil, at hun spiller fast hver fredag og altid har haft en fornemmelse af, at hun en dag ville vinde i netop det lotteri.

Se også: Ægtepar millionærer i Lotto: Derfor siger vi ikke noget til børnene

Alligevel blev hun noget overrasket, da hun tjekkede vindertallene sammen med sin mand.

- Det kom jo helt uventet. Vi sidder der og kigger på TV’et og først ser vi, at vi har de fem vindertal rigtige, hvilket får mit hjerte til at hoppe helt op i halsen. Men da jeg så ser, at der er også er et stjernetal, begynder jeg bare at skrige.

De største gevinster i danmarkshistorien:

1. 315.009.958 kr. – Eurojackpot – uge 8 2015 – Kvickly, 3000 Helsingør

2. 148.183.435 kr. – Eurojackpot – uge 45 2017- Spar Skallerup, Nordre Klitvej 35A, 9800 Hjørring

3. 140.358.416 kr. – Onsdags Lotto – uge 33 2016 – Q8 Service, Horsensvej 83-85, 7100 Vejle

4. 135.177.015 kr. – Eurojackpot – uge 43 2012 – Kiosken Herlev Sygehus, 2730 Herlev

5. 114.000.000 kr. i Eurojackpot – Uge 1 2017 – Super Brugsen, 3310 Ølsted

6. 63.257.880 kr. i Eurojackpot – Uge 47 2017 – Super Brugsen, 4990 Sakskøbing

7. 56.789.170 kr. – Onsdags Lotto – uge 34 2013 – PLUS abonnement

8. 50.000.000 kr. – Joker – uge 43 2015 – 2000 Frederiksberg

9. 49.937.681 kr. – Onsdags Lotto – uge 46 2012 – Boulevard Kiosken, 4760 Vordingborg

10. 46.953.221 kr. – Vikinglotto – Uge 24 2017 – Guldbageren / Døgnkiosk, 4760 Vordingborg

Med sund skepsis gik hun ned til den lokale købmand lørdag morgen for at få bekræftet, at hun havde vundet 2. præmien.

- Der sagde de, at jeg havde vundet over 9999 kroner, og at jeg skulle i banken om mandagen for at få oplyst den præcise præmie.

- Da jeg fandt ud af, hvor mange penge det drejede sig om, begyndte jeg at skrige igen og blev meget følelsesladet. De måtte komme med et glas vand til mig for at få mig kølet lidt ned, siger kvinden med et grin.

Se også: Vandt kæmpe lottogevinst: Sådan skal det fejres!

Det er stadig ikke helt gået op for hende, at hun har vundet, men pengene falder på et tørt sted efter en periode, der har budt på både fysiske og økonomiske skrammer.

- Så længe jeg kan huske, har jeg ikke haft plus på min konto. Og fordi jeg har haft nogle helbredsproblemer og har været igennem en større operation, har jeg været nødt til at gå ned i tid på mit arbejde.

- Jeg har ikke haft råd til noget og har været nødsaget til at låne rundt omkring. Disse penge redder mig virkelig, lyder det.

I første omgang skal nogle af pengene bruges på en ferie, hvor hun skal behandles for nogle af hendes fysiske skavanker, men der er også andre ting på tegnebrættet.

Se også: Pensionist vandt kæmpe milliongevinst: - Jeg får ikke selv gavn af pengene

- Jeg bor i en lejelejlighed nu og kunne virkelig godt tænke mig, at købe en ejerlejlighed. Det vil være en god måde at fremtidssikre os på.

- Og så har jeg en søn, som nok skal have nogle penge og en ret stor familie, der godt kan bruge lidt hjælp, lyder det til slut.

Puljen gennem flere uger rullet og er blevet større og større. Nu har den nået et maksimum på de 570 millioner danske kroner i 1. præmie og 37 millioner kroner i 2. præmiepuljen.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere