I et fælles brev til statsminister Mette Frederiksen, miljøminister Lea Wermelin og samtlige af Folketingets partier råber Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) og Danmarks Naturfredningsforening nu vagt i gevær. Der er simpelthen ikke rent vand til de kommende generationer, hvis vi ikke sadler om lige nu. Det er ellevte time, advarer de.
Brevet er sendt i et håb om, at der endelig vil blive foretaget større politiske indgreb i brugen af pesticider og anden gift for at beskytte vores drikkevand.
- Det bliver sværere og sværere for vandværkerne at finde rent vand, derfor ønsker vi en samlet plan, som for alvor kan fremtidssikre vores drikkevand. Vi mener, at grundvandsparker, hvor vi så at sige dyrker drikkevand, er en både god og realistisk metode. Vi har ikke brug for flere analyser, vi har brug for, at politikerne handler, før det er for sent, siger direktør i Danske Vandværker, Susan Münster.
Og hun fortsætter:
- Det er vigtigt at understrege, at vi her i Danmark i dag trygt kan drikke vand fra hanen. Det handler om at tænde for det lange lys og sikre, at vi også om ti år kan drikke postevand. Får vi ikke snart gjort noget ved problemet, kan det blive en udfordring for landets vandværker at levere godt drikkevand til forbrugerne, siger hun.
- Skal jeg sige det kort, mangler vi en samlet plan, som kan fremtidssikre vores grundvand. Og politikerne skal handle før, det er for sent.
De tre parter foreslår i fællesskab, at der oprettes såkaldte grundvandsparker. Begrebet dækker over områder, hvor der hentes drikkevand op fra grundvandet, og som derfor i et beregnet areal holdes helt fri for pesticider og anden gift, der kan trænge ned i jorden og forurene vores drikkevand.
- Det kan være svært at vide, hvor lang tid, der skal gå, før vi vil kunne se effekterne af grundvandsparker. Men for mig er der ingen tvivl om, at det vil virke at dyrke grundvandet og på den måde tage et aktiv valg for at passe på det.
- Resultaterne fra et af vores medlemsvandværker taler sit eget sprog, vandværket fik nemlig nedbragt indholdet af nitrat fra 58 milligram per liter til 3,0 mg/l over en periode fra 2008 til 2020 ved at plante skov. Så vi ved, at vi kan give grundvandet en enorm hjælpende hånd ved at beskytte det, siger Susan Münster til Ekstra Bladet.
I brevet fra de tre parter lægges også vægt på, at der er flere sidegevinster ved at etablere giftfri områder, hvor grundvandet hentes.
'Ved udpegning af grundvandsparkerne prioriteres samtidig genopretning af natur, etablering af økologisk jordbrug, skovrejsning og klimatilpasning. Grundvandsparkerne er samtidig et rigtig godt udgangspunkt for at skabe bedre og mere sammenhængende naturområder.', lyder det i brevet.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Professor: Værst for fostre og børn
Professor i human toksikologi Lisbeth E. Knudsen deler bekymringen over de stadigt flere fund af blandt andet pesticidrester i danskernes drikkevand.
- Der er ikke lavet undersøgelser med grupper af befolkningen på netop sammenblandingen af de stoffer, der findes i boringerne i dag. Vores formodning om skadelige sundhedseffekter på mennesker stammer derfor fra toksikologiske studier med forsøgsdyr og celler.
- Vi betragter disse studier som pålidelige og finder derfor, at der er grund til mistanke om skadelige effekter. Ved høje koncentrationer er risikoen stor og ved lave doser mindre. Heldigvis er det små doser, der er tale om med dansk drikkevand, siger hun.
Hun understreger, at risikoen ved at drikke vand fra de forurenede boringer er størst for gravide og børn, men at der en risiko for alle ved at drikke vandet.
- Fostre anses for de mest følsomme med udsættelse gennem den gravide moder. Der kan ske skader på anlæg af organer og udvikling af f.eks. nervesystemer. Også børn er under vækst og anses derfor for mere følsomme end voksne.
- De målte koncentrationer er lave, men stofferne er der og kan optages af mennesker. Risiko for effekter i form af påvirkning af reproduktionssystemerne, nervesystemet og immunapparatet er derfor til stede. Små doser giver mindre risiko end større doser. Det vil ikke være korrekt at sige, at der er nul risiko, forklarer hun.
Ifølge professoren bør man også tage højde for den såkaldte cocktail-effekt, som muligvis kan forstærke den sundhedsskadelige effekt i visse stoffer.
- Når der er flere stoffer til steder, kan de øge den skadelige effekt. Man skal derfor mindst se på summen af de stoffer, der findes, siger hun.
Lisbeth E. Knudsens råd er at finde en boring med renest muligt vand. Men som forbruger kan det være svært selv at sikre sig mod de potentielt skadelige stoffer i vandet.
- Beskyttelsen mod effekter er størst ved helt at undlade at indtage stofferne, men det er ikke realistisk, og rådet er derfor at sikre sig, at det vand, man drikker, er rent. Det vil sige, at man bør hente vand ved andre boringer, som er renere.
- Flaskevand er sjældent bedre, og her vil flaskerne kunne frigive stoffer, der ligesom de førnævnte er hormonforstyrrende og måske forstærker cocktail-effekten.
- Mit bedste råd er derfor ar sikre sig, at det vand man drikker virkelig er rent, og det kræver flere rutine-analyser, end der i dag foretages, siger hun.
