Van(d)vidsvejr: 23 år gammel rekord slået i aftes

Der blev sankthansaften registreret skybrud flere steder i landet, men særligt et sted var hårdt ramt

Sådan så det ud, da uvejret ramte Møn. Video: Privat

Sankthansaften blev en våd fornøjelse for de fleste danskere, og nogle steder endte det i skybrud.

Ærø blev især hårdt ramt af det voldsomme nedbør og her blev der slået en ny regnintentsitets-rekord.

- Regnintensitet bliver målt på, hvor mange millimeter regn, der falder på et minut.

- Man kalder det skybrud, når der er faldet mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, og i går faldt der 5,4 millimeter på ét minut, så det har været meget voldsomt, siger vagtchef ved DMI, Henning Gisselø, til Ekstra Bladet.

Samfund - 24. jun. 2016 - kl. 11:15 DMI advarer: Her rammer kraftige skybrud

DMI har aldrig målt så voldsom nedbør, som der blev målt ved Ærøskøbing Renseanlæg. Ærø fik samlet 55 millimeter regn i løbet af torsdagen, hvilket svarer til hele juni måneds normale nedbør.

Den tidligere intensitetsrekord, der nu ligger nummer to på listen, er Rønne. Der blev målt 4,4 millimeter på et minut 12. august 1993. På tredjepladsen ligger Farum, der 2. august 2000 fik 4,0 millimeter på et minut.

Samlet i landet har der torsdag været 19 skybrud og flere end 12.000 lyn registreret af DMI. Og det er ikke kun på Ærø, at der er faldet voldsomt meget regn.

Flere læsere fra Ærø har sendt billeder ind af det voldsomme vejr og de medfølgende konsekvenser.

Samfund - 23. jun. 2016 - kl. 21:57 Heftig sky hærgede: Her er forklaringen bag det vilde vejrfænomen

Her har Tanja fra Ærø fanget et lyn, der slår ned.

Læserfoto
Læserfoto

Mimi Larsen oplevede denne her vanvittige sky i Vordingborg. Her er, hvad hun fortæller, om det usædvanlige vejrfænomen.

- Jeg har aldrig set noget lignende i mit liv. Vi var gået tidligt hjem fra sankthans, fordi musikken var kedelig. Da vi kom hjem, kiggede vi ud og så denne mærkelig sky.

 

Også på Langeland var vejret voldsomt, og Kasper har sendt et billede ind af uvejrets gerninger.

Endnu et billede af de voldsomme skyer i Vordingborg.

Efter uvejret har lagt sig, ramte varmen fredag.

I næste uge kan vi, ifølge DMI, i se frem til et mere stabilt vejr, men varmen lader vente på sig foreløbig.

Se Ekstra Bladet-læsernes vilde vejrvideoer herunder:

Lyn slår ned i København.

Regnen pisker ned på Ærø.

Kraftig regn i Mogenstrup ved Næstved. 

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere