Vanopslagh: Børnene skal ikke betale prisen

Epidemikommissionens forslag om at hjemsende skolebørn møder kritik fra Liberal Alliance

Alex Vanopslagh er skeptisk overfor epidemikommissionens forslag. Foto: Jens Dresling
Alex Vanopslagh er skeptisk overfor epidemikommissionens forslag. Foto: Jens Dresling
Følg Samfund

Angiveligt skulle epidemikommissionen anbefale en hjemsendelse af skolebørn fra den 15. december, når der senere i dag er møde i epidemiudvalget.

Det møder kritik fra medlem af Epidemiudvalget og politisk leder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh.

- Vi er ret skeptiske over for, at restriktionerne igen skal ramme børn og unge. Vi ved, at corona ikke er en farlig sygdom for børn. Det her med at børnene igen skal miste det sociale liv og måske faglig læring, det er vi ret skeptiske overfor, siger han.

Plads til undtagelser
Ifølge Vanopslagh bør man lave en mere fleksibel løsning.

- Jeg kan jo sagtens se, at der er en risiko for, at børnene kommer hjem og smitter bedsteforældrene i julen, så hvis den enkelte familie vurderer, at det er bedst, at deres barn ikke kommer i skole i den sidste uge, fordi man har skrøbelige i familien, så er jeg sikker på, at både familien og skolerne kan finde ud af det, siger han.

- I forhold til at man også vil hjemsende de yngste skolebørn, der ikke kan være alene hjemme, hvordan ser du, at det vil påvirke resten af landet, at de sendes hjem?

- Det vil jo selvfølgelig skabe noget besvær for arbejdsgiverne. Her er der kun tale om en enkelt uge, men jeg synes jo, at det er uholdbart, hvis det igen er børnene, der skal betale prisen med de konsekvenser, det har for arbejdsmarkedet.

Undrende
Lars Boje Mathiesen, der er medlem af Epidemiudvalget for Nye Borgerlige, forholder sig ligeledes skeptisk over for anbefalingen om at hjemsende skoleelever.

- Vi vil godt se en dokumentation og nogle tal på, at det er strengt nødvendigt, for at sundhedsvæsenet ikke kan håndtere coronasituationen, siger han.

Han påpeger samtidig, at juleferien i nogle kommuner allerede starter 17. december - to dage efter hjemsendelsen.

- I Aarhus Kommune, hvor jeg kommer fra, er der juleferie fra den 17. december. Det vil sige, at det drejer sig om to dage. Jeg kan godt stille mig lidt undrende over for, om det reelt har så stor effekt, at det er nødvendigt at gøre lige præcis det, for at indlæggelsestallene ikke ryger i vejret, lyder det fra Lars Boje Mathiesen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Udover hjemsendelsen af skolebørn anbefaler Epidemikommissionen også, at nattelivet lukkes efter klokken 24, og at der indføres et forsamlingsloft på 50 personer ved stående arrangementer.

Klokken 18.30 har statsminister, Mette Frederiksen, indkaldt til pressemøde.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag