Vanvids-rutsjebane lukket: Flere tilskadekomne

En rutsjebane i Spanien er lukket en dag efter, at den åbnede, da sikkerheden halter. Se den farlige rutsjebane her

Se folk suse ned ad den farlige rutsjebane her. Video: Cristian Ortiz Parrado

En lang og særdeles stejl rutsjebane, der forbinder to gader i den spanske by Estepona, er blevet lukket dagen efter, den blev åbnet.

Det skriver The Guardian.

Formålet med den 38 meter lange rutsjebane i Estepona er at give Costa del Sol-byens borgere en nem og hurtig måde at bevæge sig fra gade til gade.

Rutsjebanen blev dog heftigt kritiseret af borgerne, da flere slog sig på den.

Fredag meddelte byrådet derfor, at de har lukket rutsjebanen efter blot en enkelt dag og befalet, at firmaet bag rutsjebanen får styr på sikkerheden.

Byrådet forklarede i samme omgang, at man kun bør bruge rutsjebanen siddende - og ikke liggende - og at man skal holde armene ind til kroppen og ikke bruge rutsjebanen samtidig med andre.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvorfor rutsjebanen nu er lukket.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere