Vanvidskulde i USA skaber sjældent vejrfænomen

Den ekstreme kulde, der lige nu hærger i USA, er livsfarlig, men også smuk

Fænomenet 'parhelia', bedre kendt som 'bisol' eller 'solhund' er blevet spottet flere steder over det kulderamte midtvestlige USA. Foto: Ritzau Scanpix
Fænomenet 'parhelia', bedre kendt som 'bisol' eller 'solhund' er blevet spottet flere steder over det kulderamte midtvestlige USA. Foto: Ritzau Scanpix

Kulden har taget et fast greb i flere stater i det midtvestlige USA.

Faktisk er det så koldt, at den amerikanske vejrtjeneste National Weather Service har været nødt til at advare mod den livsfarlige kulde.

I Chicago, Illinois, var temperaturen onsdag morgen helt nede på minus 30 grader celsius, og på grund af vinden føltes det som minus 50 grader.

Det betød blandt andet, at jernbanemyndighederne måtte tænde ild omkring sporskifterne, for at forhindre, at de frøs til is.

Ifølge amerikanske medier har over 20 mennesker nu mistet livet som følge af kulden. I delstaterne Wisconsin, Illinois og Michigan har guvernørerne erklæret undtagelsestilstand.

Det ekstreme vejr kan være livstruende og forfrysninger kan ske på ganske få minutter, advarer myndighederne. Foto: AFP Samfund - 31. jan. 2019 - kl. 04:32 Dødstallet stiger efter ekstremt kuldechok

Nu har flere borgere i det hårdt kulderamte midtvest spottet det sjældne vejrfænomen parhelion - også kendt som bisol eller 'solhund'.

Den amerikanske millionby Chicago er hårdt ramt af kuldefænomenet. Foto: AFP Samfund - 31. jan. 2019 - kl. 23:40 Derfor 'ryger' isen i Chicago

National Weather Service beskriver fænomenet 'sun dogs' som 'farvede lyspletter på hver side af solen på grund af lysets genskin gennem iskrystaller'.

Det danske meteorologiske institut DMI beskriver den sjældne forekomst bisol eller såkaldte solhunde som 'et optisk fænomen, som optræder 22 grader til højre og/eller venstre for solen, når sollyset reflekteres af de små iskrystaller i cirrusskyer'.

'Dette sker ofte, når solen står lavt som her. Disse skyer består af meget kolde iskrystaller med en typisk temperatur på omkring minus 40 grader celsius. Derfor indeholder de intet flydende vand, men kun iskrystaller.'

'Nogle gange optræder solhunde samtidig med en halo omkring solen', forklarer DMI på deres hjemmeside.

Den amerikanske vejrtjeneste har bekræftet, at der i forbindelse med polarkulden, der lige nu hærger flere steder, er blevet observeret flere 'solhunde' i Sioux Falls, South Dakota, tirsdag morgen.

På Twitter har flere lagt billeder op af det sjældne fænomen over USA.

 

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen