Vanvittig sommervarme: Her føles det 73 grader

Pyhhha, mens badetøjet bliver i skabet i Danmark, så kæmper de med 73 graders varme i Iran. Og det bliver kun værre

Den heftige sommervarme har været hård ved Bagdad. Her er kvinderne på tur for at hente vand (Foto: AP)
Den heftige sommervarme har været hård ved Bagdad. Her er kvinderne på tur for at hente vand (Foto: AP)

De fleste danskere drømmer sig væk til sol, strand og brune kroppe, men i den iranske by Bandar Mahshahr har de nok ikke noget imod en dag med 15 grader, regn og massiv blæst.

Fredag eftermiddag blev der registreret en varme-indeks på 73 grader i dele af Mellemøsten, hvor en ulidelig hedebølge hærger.

Varme-indekset er en beskrivelse af temperaturen kombineret med luftfugtigheden, og derfor kan det bruges som målestok for, hvor varmt det føles i de berørte områder.

Det skriver USA Today.

- Det er et af de mest utrolige temperatur observationer, jeg nogensinde har set, og det er samtidig en af de mest ekstreme målinger nogensinde på verdensplan, siger AccuWeathers meteorolog Anthony Sagliani i en meddelese.

Allerede torsdag var der vanvittige temperaturer i den iranske by, der bød på 67 grader, og det skyldes et heftigt højtryk.

Dem med hang til strande og koldt badevand skal finde badetøjet frem. Sommeren kommer til Danmark de næste par dage (Foto: POLFOTO) Samfund - 1. aug. 2015 - kl. 07:28 Frem med badetøjet - nu kommer sommeren til Danmark

- Et kraftigt højtryk har ligget over mellemøsten i store dele af juli, og det det, som har givet os de ekstreme temperaturer på stedet, som mange anser som verdens varmeste, siger Anthony Sagliani.

Heldigvis kan byens indbyggere glæde sig over, at byen ligger ud til vandet i Den Persiske Golf

Hed hovedstad
Byen med 100.000 indbyggere sveder formentlig mere end Brian Nielsen efter 12 omgange i bokseringen, men også i Iraks hovedstad Bagdad har det varmt.

I torsdags var det svimlende 51 grader, og det har fået myndighederne til at udskrive en fire dage lang obligatorisk ferie, så folk kan søge skygge.

- Omkring den persiske golf har vandtemperaturen ramt cirka 30 grader. Den ekstreme varme kombineret med ekstrem luftfugtighed er med til at skabe disse temperaturer, siger Anthony Sagliani

I slutningen af maj kostede en grusom hedebølge 2500 mennesker livet i Indien, mens 1000 mennesker mistede livet i Pakistan.

128 kommentarer
Vis kommentarer