Vanvittige billeder: Flere kilo plastik fundet i hval

Plastikkopper, plastikflasker og klipklapper er blevet fundet i maven på en død kaskelothval i Indonesien

Seks kilo plastik er fundet i maven på en død kaskelothval. Plastik er et stort problem i verdenshavene. Foto: Ritzau Scanpix/Reuters
Seks kilo plastik er fundet i maven på en død kaskelothval. Plastik er et stort problem i verdenshavene. Foto: Ritzau Scanpix/Reuters

En død kaskelothval er mandag skyllet i land i en indonesisk nationalpark. Men fundet af hvalen har ført til forfærdelse blandt miljøaktivister.

I maven har man nemlig fundet næsten seks kilo plastikaffald.

Det skriver flere internationale medier heriblandt BBC.

Blandt alt det plastik, der er fundet, er der 115 plastikkopper, fire plastikflasker og 25 plastikposer samt to klipklappere.

To forskere fjerner plastikaffald fra maven på den strandede kaskelothval. Foto: Muhammad Irpan Sejati Tassakka/AP
To forskere fjerner plastikaffald fra maven på den strandede kaskelothval. Foto: Muhammad Irpan Sejati Tassakka/AP

Kender ikke dødsårsagen
Kadaveret på det 9,5 meter lange pattedyr blev fundet i vandet nær Kapota Island i nationalparken Wakatobi. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorvidt det er plastik, der er årsag til kaskelothvalens død.

'Selvom vi ikke har været i stand til at fastslå dødsårsagen, så er det stadig frygteligt, det vi ser her', siger Dwi Suprapti, der er medkoordinator for observation af havarter ved WWF Indonesien, ifølge AP.

I et tweet gav organisationen en opsamling på, hvad der er fundet inde i dyret:

'Hård plastik (19 stykker, 140 g), plastikflasker (4 stykker, 150 g), plastikposer (25 stykker, 260 g), klipklapper (2 stykker, 270 g), stykker af snor (3,26 kg) og plastikkopper (115 stykker, 750 g).

Plastik er et stort problem
Brugen af engangsplastik er et stort problem i nogle østasiatiske lande, inklusive Indonesien.

Fem lande står for op mod 60 procent af det plastikaffald, der ender i havene. Det er Kina, Indonesien, Vietnam, Filippinerne og Thailand, der er de helt store syndere ifølge en undersøgelse fra 2015, skriver BBC.

Plastikposer menes at koste hundrede af havdyr livet hvert år. I juni døde en grindehval efter at have indtaget 80 plastikposer med en smalet vægt på otte kilo.

Og i slutningen af marts kom det frem, at den skralde-ø, der befinder sig i Stillehavet, er hele 16 gange større end først antaget.

I slutningen af sidste år lød det fra FN, at hav-livet stod over for uoprettelig skade fra de omkring ti tons plastikaffald, der ender ude i havene hver år.

Se også: Verdensnaturfonden: EU-plastikforbud vil have global effekt

Se også: Forskere finder mikroplast i mennesker for første gang

Se også: Til grin: Vi sorterer plast til genbrug - men det meste bliver bare brændt

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere