Vanvittige scener: Over 1000 anholdt

I Moskva er over 1000 mennesker blevet anholdt under demonstration for frie lokalvalg, oplyser russisk politi til nyhedsbureauet AFP

Demonstranterne bliver slæbt væk af politiet. Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Russisk politi har tilbageholdt over 1000 mennesker i forbindelse med en demonstration lørdag eftermiddag.

Det oplyser russisk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den uafhængige gruppe OVD-Info, der overvåger situationen, sætter antallet af anholdte til 835, skriver nyhedsbureauet AP. Gruppen OVD-Info blev startet i 2011 af frivillige og opgør anholdelser under protester i Rusland.

Lørdagens demonstration fandt sted på opfordring af Aleksej Navalnyj, der er russisk oppositionsleder og kritiker af landets præsident, Vladimir Putin.

Foto: Maxim Shemetov / Ritzau Scanpix
Foto: Maxim Shemetov / Ritzau Scanpix
 

Myndigheder havde på forhånd meddelt, at den planlagte demonstration ikke var lovlig, men det holdt ikke demonstranterne tilbage.

De blokerede en kort overgang for trafikken på en ringvej, der er en hovedfærdselsåre i den russiske hovedstad, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Russisk politi vurderer ifølge nyhedsbureauet Tass, at omkring 3500 mennesker er mødt frem i Moskva for at protestere.

Trods forbuddet samledes demonstranterne i Moskva nær borgmesterkontoret i byen, hvor de krævede frie og retfærdige lokalvalg.

Foto: Maxim Shemetov / Ritzau Scanpix
Foto: Maxim Shemetov / Ritzau Scanpix
 

Ifølge Reuters deltog tusindvis af mennesker i protesten, der er planlagt, efter at kandidater fra oppositionen blev nægtet at stille op til det kommende lokalvalg i Moskva.

Myndighederne har meddelt, at kandidaterne er ude, fordi de ikke har samlet nok stemmer til at stille op. Men det passer ikke, lyder det fra oppositionen.

Nogle af de mange anholdte så ud til at være forbipasserende borgere, der befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, skriver Reuters.

Foto: Maxim Shemetov / Ritzau Scanpix
Foto: Maxim Shemetov / Ritzau Scanpix
 

Alexander Latyshev på 45 år fortæller, at han var kommet til Moskva fra en nærtliggende region for at holde et forretningsmøde, da han blev anholdt.

- Jeg sad bare på en bænk (da de anholdte mig, red.), siger han til Reuters.

Tidligere lørdag tilbageholdt politiet demonstranter for at afholde dem fra at deltage i protesten og blokerede omkringliggende veje.

Foto: Kirill Kudryavtsev / Ritzau Scanpix
Foto: Kirill Kudryavtsev / Ritzau Scanpix
 

213 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere