Vanvittigt år: Løber tør for navne til tropiske storme

21 stormnavne plejer at være nok, men ikke i år

Foto: RAMMB/NOAA/NESDIS/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: RAMMB/NOAA/NESDIS/AFP/Ritzau Scanpix

Det har været et rekordår i USA - men næppe en rekord, amerikanerne er glade for.

Således har det sydlige USA og landene i Caribien været ramt af så mange tropiske storme og orkaner, at de nu løber tør for navne til stormene.

Det skriver The Guardian.

Kort liste
Orkaner får navne, for at de er nemmere at huske og tale om.

Det amerikanske 'National Hurricane Center' opererer hver stormsæson med 21 mulige navne, der vælges ud fra alfabetets A-W.

I år er stormsæsonen langt fra slut, men der har allerede været 23 tropiske storme eller orkaner - så et nyt alfabet må tages i brug.

Orkaner bliver fremover navngivet efter det græske alfabet, og navnene Alpha og Beta har allerede været i brug.

Det er sket en gang før, at National Hurricane Center løb tør for navne på det almindelige alfabet.

Det var i 2005.

Foto: Joe Raedle/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Joe Raedle/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
 

Voldsommere vejr
Selvom det er nærliggende at tro, at stigningen i antallet af storme skyldes klimaforandringer, er det ikke nødvendigvis tilfældet.

Selvom jordens generelle temperatur er stigende, og der bliver sat flere og flere varmerekorder, hænger det ikke sammen med flere orkaner eller tropiske storme.

I stedet vil man opleve, at det voldsomme vejr kan blive vildere.

Det siger seniorklimatolog hos DMI John Cappelen til Ekstra Bladet:

- Det man kan sige er, at hvis atmosfæren bliver varmere, så er der en anden energi i vejrsystemet.

- Det kan intensivere stormenes kraft, så de bliver kraftigere.

Rester mærkes her
I Danmark kan vi ind i mellem opleve, at resterne af en orkan når til vores breddegrader.

Det kan eksempelvis betyde, at et lavtryk fra orkanen Teddy kan skabe vådt vejr i Danmark.

Dog skal danskerne ikke frygte at blive ramt af tropiske orkaner.

Men, siger John Cappelen, så udvikler klimaet sig i Danmark således, at når det blæser, så blæser det ekstra meget:

- Antallet af kraftige storme er steget i Danmark.

- Men man kan ikke sige, at det hænger sammen med tropiske orkaner.

42 kommentarer
Vis kommentarer