Vanvittigt: Dan modtog det samme brev 55.000 gange

Hvordan man kan lave sådan en fejl, er der ingen, der forstår

Dan Cain var noget træt af firmaet, som havde sendt ham 55.000 breve. Video: Kamera One

Det var en noget overraskende tur til posthuset for Dan Cain. Han ventede et enkelt brev, men det var ikke det, der mødte ham, skriver CNN.

Da Dan Cain fra Twinsburg i Ohio tog på posthuset for at hente sit brev, stod der 79 papirkurve fyldt med breve klar til afhentning.

Hver kurv indeholdt cirka 700 eksemplarer af det samme brev.

Han vidste ikke, hvor han skulle gøre af de mange breve. Foto: Skærmbillede
Han vidste ikke, hvor han skulle gøre af de mange breve. Foto: Skærmbillede

- Jeg var chokeret. Laver i sjov med mig? Hvem laver sådan en fejl?, fortalte den frustrerede postmodtager til det amerikanske medie.

Brevet, der blev sendt i massevis, var fra et firma, som Dan og hans kone havde optaget et studielån hos for at betale for deres datters universitets 'tuition', som er en betaling for at gå på universitetet i USA.

En dyr omgang
Hverken værre eller bedre blev det, da Dan Cain selv skulle transportere de mange breve hjem fra posthuset.

Brevene fyldte så meget, at han måtte læsse sin bil af to omgange for at få de flere tusinde breve med hjem.

Hvad det har kostet at sende de mange breve til Dan Cain, vides ikke, men han har et godt bud.

Det har kostet virksomheden flere tusinde dollars, mener han. Han har regnet sig frem til, at det må have kostet virksomheden omkring 11.000 dollars svarende til 75.000 danske kroner på at sende det ene brev 55.000 gange.

En fejl i systemet
De mange breve var selvfølgelig en åbenlys fejl fra firmaet, College Avenue Student Loan Company, og den beklagede de selvfølgelig også med forklaringen om, at der var sket en fejl i deres udgående system.

Naddie Dhalai, en talsmand for det amerikanske postvæsen, US Postal Service, forklarede tilmed, at den voldsomme levering var usædvanlig.

Sådan så bunken ud af brevene. Foto: Skærmbillede
Sådan så bunken ud af brevene. Foto: Skærmbillede

- De 55.000 breve, som blev leveret til denne kunde i Twinsburg, Ohio, er ikke noget, vi ser ofte, forklarede Naddie Dhalai.

- Postvæsnet er dog forpligtet til at levere den bedste kundeservice, så hver enkel forsendelse, vi modtager, skal leveres til vores kunder.

Retur til afsender?
Ikke nok med, at brevet blev sendt af sted flere gange, end hvad rimeligt er, var det også et forkert beløb, firmaet havde opkrævet i de flere tusinde breve, forklarede Dan Cain.

Virksomheden havde benyttet sig af en forkert rente til at beregne betalingen, forklarede han yderligere. Endnu engang beklagede virksomheden, som denne gang lovede at sende et enkelt og korrekt brev.

- Jeg håber bare, at det her ikke kommer til at ske igen, fortalte Dan Cain og jokede med, at han måske ville blive nødt til at sende brevet retur til afsenderen.

Hvad han skal stille op med de mange breve, det er han ikke sikker på.

- Jeg kan starte et bål og brænde det hele, grinte han.

55 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere