Vanvittigt: Kan du stave bedre end disse børn?

To drenge på henholdsvis 11 og 13 år har netop vundet en landsdækkende stavekonkurrence i USA. Se finalen her:

Se noget af finalen her

De to drenge i klippet ovenfor ville formentlig score topkarakterer i enhver diktat.

13-årige Jairam Hathwar og 11-årige Nihar Janga vandt torsdag Scripps National Spelling Bee, som er en amerikansk konkurrence primært for skoleelever, der går ud på at stave en masse svære ord korrekt.

Nihar Janga er den yngste vinder nogensinde, og han har nu fået den prestigefyldte pokal sammen med den to år ældre Jairam.

I finalen skulle de to drenge begge stave korrekt til hver deres fremmedord. Ordene var tydeligvis ikke en del af drengenes almindelige ordforråd, og derfor måtte de forud for stavningen få forklaret ordene.

Alligevel neglede de på imponerende vis de utrolige udfordringer og kan nu kalde sig mestre.

- Jeg er mundlam. Jeg kan slet ikke sige noget. Jeg går jo kun i femte klasse, sagde 11-årige Nihar Jange, da han havde fået pokalen.

Foruden ordene, du kan se i klippet ovenfor, skulle de to også stave til blandt andet Kjeldahl, Hohenzollern, juamave, groenedael, zindiq and euchologion, der er ord taget fra forskellige sprog og lande.

Jairam har ikke sit talent fra fremmede. Han er nemlig lillebror til vinderen i 2014, Sriram Hathwar.

Foruden pokalen får de to omkring 300.000 kroner.

Se dem stave finaleordene i klippet ovenfor.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere