Var dine forfædre nazister? Nu kan du tjekke dem online

Problematisk, mener søn af danske nazister, der nu er historiker og har skrevet flere bøger om emnet

Det bliver nu muligt at få digitalt adgang til det såkaldte Bovrup-kartotek, som er en liste over medlemmer af det danske nazi-parti, DNSAP.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er foreningen Danske Slægtsforskere, som nu online offentliggør dele af nazi-kartoteket.

- Vi har igennem tiden fået mange henvendelser fra slægtsforskere, som ville vide, om deres ældre familiemedlemmer var medlem af DNSAP. Derudover synes vi, at det er historisk vigtigt kildemateriale, siger Per Andersen, leder af Slægtsforskernes Bibliotek, til Kristeligt Dagblad.

Ifølge Persondataloven skal folk være døde i ti år, før man kan offentliggøre oplysninger om dem, og det er kun en mindre del af navne på de danske nazister, der offentliggøres nu.

Kun personer, født i 1908 eller før, fremgår af online-listerne på Danske Slægtsforskeres hjemmeside.

Det er 5265 af de 22.795 personer, som fremgik af Bovrup-kartoteket, som modstandsbevægelsen lavede efter Anden Verdenskrig.

Med et fogedforbud, nedlagt i 1946, har man forsøgt at forhindre udbredelsen af Bovrup-kartoteket, som for eksempel ikke kan lånes på biblioteket. Kartoteket er dog flere gange blevet udgivet på tryk.

Søn af danske nazister: Min far kunne ikke bestille biografbilletter

Moralske problemer
Historiker og professor emeritus, Claus Bryld, er blandt andet specialiseret i besættelsestiden og retsopgøret efter krigen, som han også privat har måttet forholde sig indgående til.

Hans far, Børge Bryld, var en af de berømte og berygtede Bryld-brødre, som alle var medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP, og blandt de mest indflydelsesrige næst efter Frits Clausen, som Claus Bryld er opkaldt efter.

Efter befrielsen meldte Claus Brylds forældre sig selv til politiet og blev interneret - moderen i tre måneder. Børge Bryld blev idømt otte års fængsel - blandt andet for at have været leder af DNSAP's juridiske råd.

Claus Bryld finder det etisk uforsvarligt at hænge folk ud, fordi de var medlem af nazi-partiet.

- Det var ikke ulovligt at være medlem af partiet. Flere af dem, der står i arkivet, er også allerede blevet straffet. Men skal deres familie så også straffes, fordi de tilfældigvis var i familie med en person, som var tilknyttet partiet? Der er en masse moralske problemer i at offentliggøre sådan et arkiv, og jeg ved ikke, om jeg synes, at det er korrekt, siger han til Kristeligt Dagblad.

Opgøret med myten: Så få tyskere slog danskerne ihjel

Etisk dilemma
Han påpeger blandt andet, at det ramte den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) hårdt, da det i sin tid kom frem, at hans far en kort overgang var medlem af nazi-partiet.

Seniorforsker og arkivar hos Rigsarkivet, Peter Birkelund, mener også, at offentliggørelsen af navne på danske nazister udgør et etisk dilemma.

- Det er fint, hvis man kan bruge kartoteket i forbindelse med slægtsforskning, men der er jo ingen garanti for, at listerne ikke bliver brugt til at hænge folk ud. Når det bliver offentliggjort, kan alt lade sig gøre, og vi har tidligere set eksempler på, at folk måtte forklare sig på grund af deres families tilknytning til nazistpartiet, siger Peter Birkelund til Kristeligt Dagblad.

Læs mere om Anden Verdenskrig:

Kæmpede for Hitler: Se Knud Schocks hemmelige nazi-billeder

Eva overlevede Hitlers dødsengel

Min farfar slog 1 mio. jøder ihjel

Kz-kvinder byggede Hitlers bomber: Den glemte sprængstof-fabrik i skoven

Krigen splittede den danske adel