Var flyofre døde eller i live? Putins pitbulls raser over MH17-rapport

Senere i dag vil de hollandske efterforskere offentliggøre en længe ventet rapport om MH17 flystyrt i Ukraine. Allerede nu kritiserer russiske topfolk undersøgelsen

Her kan du se video fra den landsby, hvor MH17 styrtede ned i nærhed af (video: AP)

Hvad skete der præcist, da 298 personer mistede livet over Ukraine, da passagerflyet de sad i efter alt at dømme blev skudt ned af et jord til luftmissil?

Det spørgsmål vil de hollandske efterforskere, der har stået i spidsen for undersøgelsen af ulykken, formentlig løfte sløret for i dag.

MH17 fra Malaysian Airlines styrtede ned over Ukraine 17. juli 2014, da det med 298 sjæle ombord var på vej fra Amsterdam til Kualu Lumpur.

Se også: Dele af missil fundet ved nedstyrtningssted i Ukraine

Indtil videre ligger det fast, at flyet formentlig blev skudt ned af et russisk produceret missil, men spørgsmålet om, hvem der affyrede det har siden været omdrejningspunkt for heftig mudderkastning mellem de prorussiske oprører og de ukrainske myndigheder, der siden Ruslands annektering af Krim-halvøen har ligget i voldsomme kampe i det østlige Ukraine.

Putins pitbulls protesterer
Men allerede inden rapporten er blevet offentliggjort er russerne begyndt at protestere.

- Der er fakta leveret af de russiske myndigheder, der af uvisse årsager bliver åbenlyst ignoreret fortalte Putins pressetalsmand Dmitrij Peskov i går til den russiske presse ifølge det statskontrollerede RT.com.

Også den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov var i går på banen med en voldsom kritik af den hollandske havarikommission.

CNN kunne onsdag oplyse, at en endnu ikke offentliggjort hollandsk rapport om nedskydningen konkluderer, at flyet blev skudt ned af prorussiske separatisters missiler. (Foto: Benjamin Rasmussen) Krig & katastrofer - 17. jul. 2015 - kl. 06:17 Britisk krav: Skyldige bag MH17-nedskydning skal straffes

Han sagde at kommissionens efterforskning har lidt under 'flere uregelmæssigheder' og at rapporten efterlader mange 'ubesvarede spørgsmål'.

Blandt Lavrovs kritikpunkter er, at de hollandske efterforskere igennem flere måneder lod vragdelene af det forulykkede fly ligge i det pro-russisk kontrollerede område af Ukraine.

Et område, som oprørerne i lang tid ikke lod efterforskerne komme ind, hvilket medførte massiv kritik fra flere især vestlige statsledere.

Det får vi svar på
På trods af, at de russiske myndigheder allerede på forhånd kritiserer rapporten, vil vi ikke få svar på det mest centrale spørgsmål i dag.

Spørgsmålet om, hvem der affyrede det dødbringende missil.

Se også: Efterladte vil vide hvem der skød MH17 ned

I stedet vil den hollandske rapport koncentrer sig om årsagen til styrtet, hvorfor de pårørende måtte vente dagevis på at få af- eller bekræftet om deres pårørende var ombord på flyet samt om passagererne var ved bevidsthed under styrtet.

Langt hovedparten af de 298 omkomne på MH17 var hollandske statsborger, hvorfor det også har været de hollandske myndigheder, der har stået i spidsen for undersøgelsen af flystyrtet.

40 kommentarer
Vis kommentarer