Var i legeland med sin datter: Blev lam fra halsen og ned

31-årige Ashley Hooper slog sit hoved op i et klatrestativ, da han legede med sin datter. Selvom det var dækket af skumgummi, så forvoldte det alligevel voldsom skade

Familien håber fortsat, at han kommer sig helt efter ulykken. Foto: Wales News Service
Familien håber fortsat, at han kommer sig helt efter ulykken. Foto: Wales News Service

En hyggelig tur i legeland udviklede sig meget tragisk.

31-årige Ashley Hooper legede med sin femårige datter i legelandet 'Once Upon A Playtime' i byen Bridgend i Wales, da han slog hovedet imod et klatrestativ.

Selvom klatrestativet var dækket i skumgummi, så fik det alligevel alvorlige konsekvenser. Han blev nemlig lam fra halsen og ned.

Det skriver flere medier, heriblandt Daily Mail og BBC.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Wales News Service
Foto: Wales News Service
 

Ashley Hooper havde ramt klatrestativet med en sådan kraft, at hans rygsøjle havde fået et stort pres. Medarbejderne opdagede hurtigt, at der var noget galt, og han blev kørt på hospitalet i en ambulance, så han kunne komme hurtigt på operationsbordet.

Kirurgerne opererede på hans beskadigede rygsøjle, hvor de blandt andet fjernede knogler fra hans nakke for at fjerne noget af trykket, mens de indsatte en metalstang for at holde ryggen lige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Wales News Service
Foto: Wales News Service
 

Ashley Hoopers kæreste, Carly Fraser, fortæller, at familien fortsat håber på, at Ashley Hooper kommer sig helt. Han kan allerede bevæge sine tæer igen.

Samler ind
På legelandets Facebook-side bekræfter de hændelsen, mens de samtidig udtrykker deres støtte til Ashley Hooper og hans familien.

'Vi medarbejdere er fuldstændig knust over hændelsen, men det er ikke sammenligneligt med, hvad Ashleys familie går igennem, og vi vil gerne vise vores støtte til dem'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Wales News Service
Foto: Wales News Service

Den støtte har de valgt at vise ved at starte en indsamling for at kunne støtte Ashley Hooper og hans familie økonomisk. Indsamlingen har i skrivende stund modtaget 555 britiske pund i donationer, hvilket svarer til omkring 4.600 kroner.

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere