Var med i 'Min far og de dyre damer': Nu er Lars fyret som frivillig

Lars Nielsen lider af Parkinson og hans liv krakelerede, da han mistede sin kone og begyndte at købe kvinder online. Kampen blev dokumenteret i DR-serien 'Min far og de dyre damer', som nu har medført, at Lars Nielsen er blevet fyret som frivillig

Lars Nielsen er blevet fyret som frivillig i et flygtningenetværk, efter de så dokumentarfilmen 'Min far og de dyre damer'. Foto: Good Company Pictures
Lars Nielsen er blevet fyret som frivillig i et flygtningenetværk, efter de så dokumentarfilmen 'Min far og de dyre damer'. Foto: Good Company Pictures

DR-dokumentaren 'Min far og de dyre damer' gav et voldsomt og filterløst indblik i, hvordan Lars Nielsens tiltagende Parkinson-sygdom gjorde ham forvirret og ruinerede ham i hans jagt på lykken med flere prostituerede kvinder, som han blandt andet mødte på online-dating.

Dokumentaren er blevet sendt i bedste sendetid på DR1, og nu har eksponeringen betydet, at Lars Nielsen har mistet sit job som frivillig hos netværk for flygtninge og indvandrere i Gladsaxe, hvor han blandt andet har hjulpet med lidt lektiehjælp.

-Jeg føler mig skruet ned til nulværdi. Jeg har det dårligt og synes, det er så ærgerligt, siger Lars Nielsen, der er tidligere ingeniør og orkesterleder i FDF Gladsaxe og har været frivillig gennem længere tid, til Gladsaxebladet,

Hans søn, Ulrik E. Ehrhorn Gutt-Nielsen, der er instruktør på filmen, kalder det amoralsk og usmageligt.

Lars Nielsen ses her med sin søn Ulrik i dokumentarprogrammet. Foto: Kasper Birch
Lars Nielsen ses her med sin søn Ulrik i dokumentarprogrammet. Foto: Kasper Birch

- Jeg synes, det er gjort ufølsomt. Man kunne for eksempel have taget et møde med ham og fortalt ham om det. Det er bare en opringning. Det synes jeg er dårlig stil. Og selvom det er for flygtningenes skyld, at man holder det netværk, så ved man godt, at hvis folk bruger deres liv på en frivillig opgave, så er det også for at give mening i tilværelsen. Og for sådan en ensom mand er det endnu mere vigtigt, siger han og fortsætter:

- Særligt når der ikke en gang er noget konkret til grund for det andet end en film. Man kunne have spurgt ham selv, hvordan har du det nu og undersøgt sagen. Det har man ikke gjort. Bare set filmen. Jeg kan godt forstå det på en måde, men jeg synes, at man skulle have gjort det grundigere og på en anden måde, siger Ulrik E. Ehrhorn Gutt-Nielsen.

Ingen har udtrykt bekymring

Susanne Palsig er frivillig i netværk for flygtninge og indvandrere i Gladsaxe Kommune og siger, at de har bedt Lars Nielsen om ikke at komme mere af hensyn til de flygtninge og indvandrere, der potentielt kunne finde på at holde sig væk, hvis de har set filmen.

- Hvorfor har I fyret Lars Nielsen?

- Det er sådan set Dansk Frivillignet under Dansk Flygtningehjælp, som har indstillet kraftigt til os, at Lars ikke længere skulle være frivillig hos os. Det hænger sammen med, at man lægger meget vægt på, at de frivillige er stabile. Det er jo flygtningene og indvandrernes tarv, vi skal varetage. Ikke de frivilliges, siger Susanne Palsig og fortsætter:

- Og den eksponering i filmen kunne betyde, at der var nogle af de ganske mange indvandrerkvinder hos os, som måske ikke, hvis deres mænd har set filmen, kommer hos os mere. Og det vil jo være ødelæggende for vores rådgivning.

- Er der nogen, der har udtrykt bekymring?

- Nej, jeg har ikke hørt noget.

- Har Lars gjort noget upassende?

- Nej, det har han ikke. Men vi kan jo ikke sidde en henstilling fra Frivillignet overhørig, og vi forstår ganske udmærket, at selvfølgelig skal folk, der rådgiver sårbare flygtninge og indvandrere være i sig selv og fokusere på den opgave. Og filmen viser, at situationen ikke er helt sådan med Lars.

Kan betyde at nogen holder sig væk

- Forstår du, at nogen kan se på det udefra og tænke, at han har ikke gjort noget upassende, der er ikke nogen, der har klaget over ham, I har ikke haft problemer med ham tidligere. Og så medvirker han i en film og så vælger I at fyre ham?

- Vi skal simpelthen tage hensyn til de flygtninge og indvandrere, der kommer hos os. Det er vores primære fokus. Og han er blevet så eksponeret i bedste sendetid på DR1, og det betyder ganske givet, at der er nogen, der kommer hos os og har tænkt på at komme hos os, der har set filmen. Jeg ved ikke, hvem det vil skræmme væk, men jeg kan godt forestille mig, at det vil betyde i nogen indvandrerfamilier, at kvinderne ikke møder op.

Lone Tinor-Centi, som er leder af Frivillignet under Dansk Flygtningehjælp, der traf beslutningen om at opsige samarbejdet, siger, at de tog beslutningen efter at have set dokumentaren.

- Alle vores frivillige skal have en vis robusthed for at møde flygtninge, for langt de fleste af de flygtninge, der kommer til Danmark, er personer i krise. Og de har brug for stabilitet og at mødes med frivillige, der har en sund dømmekraft. Og vi synes, at dokumentaren med al tydelighed viser, at det har han ikke. Så da vi blev gjort bekendt med det her, traf vi den beslutning. Og det ville vi også have gjort i andre sammenhænge, siger Lone Tinor-Centi.

Frivillige skal have deres fulde dømmekraft

- Set ude fra ser det ud som om, at der har været taget en beslutning ud fra en dokumentarfilm, og man ikke undersøger, om der har været problemer?

- Det handler ikke om, hvorvidt der har været problemer eller ej. Det handler om, at den dokumentar tydeliggør, at han ikke har en 100 pct. sund dømmekraft. Det kan vi ikke tage ansvar for, om det er noget, der kan komme til udtryk i det frivillige arbejde, han laver.  Vi tager ikke stilling til, hvad han har lavet bagud. Vi taler stilling til, at vi konstaterer det, vi ser i dokumentaren og så skrider vi til handling, siger hun.

- Sønnen siger, at han synes, det er ufølsomt, og man kunne give ham andre frivillige opgaver. Har I overvejet det?

- Nej, det har vi ikke. For der vil  ikke være andre opgaver. Der vil  altid være en relation til flygtninge. Og vi tager altid udgangspunkt i de flygtninge, der kommer i vores grupper, siger hun.

Undersøg sagen til bunds

Ulrik E. Ehrhorn Gutt-Nielsen mener, at netværket i stedet for en fyring kunne have bedt hans far om at holde en pause i tre måneder, mens filmen vækker opsigt. Og så kunne man have vurderet derefter, hvor fornuftig han var.

- Jeg synes lidt, at han bliver straffet for at være ærlig, selvom det ikke er det, der er meningen, tror jeg, siger han.

- Du siger, at din far har brug for at føle sig nyttig og gøre en forskel. Men er det et netværk for flygtninge og indvandrere, der skal tage ansvar for det?

- Nej, men når de har folk, der gerne vil gøre nytte og gerne vil gøre en forskel, så skal man afskedige dem bedre. Så skal man ikke bare ringe dem på og smide dem ud på grund af en film. Så skal man tage deres sag alvorligt. Undersøge sagen til bunds, tage dem til møde og fortælle hvad bekymringen er, siger han og fortsætter:

- Og så kan jeg ikke forestille mig, at der ikke er nogen, der tørrer bord af eller laver kaffe den dag og måske ikke underviser. Det er ganske rigtigt, at det er ikke deres ansvar, men det kunne også være, at man kunne sige, 'har vi noget andet i vores netværk, hvor han kunne hjælpe til i vores netværk af netværk'.

- Har du fortrudt, at du har eksponeret din far i filmen?

- Lige der, da jeg fik nyheden, så har jeg tænkt på, om han havde fortrudt. Jeg var sikker på, at der var tale om fejl, der kunne genoprettes. Jeg fortryder ikke som sådan. Jeg håber mere, at Frivillignet kunne fortryde, siger han og håber at denne opmærksomhed kan betyde, at andre får lyst til at bruge hans far.

- Jeg ville ønske, at det fik nogen ud af busken, der sagde: vi kan godt bruge din far. Vi vil gerne have ham til at komme og lave kaffe, eller have ham med i en samtalegruppe eller snakke om litteratur eller film, siger Ulrik E. Ehrhorn Gutt-Nielsen.

Han ønsker også at sætte fokus på, at pårørende til syge og ældre står med hele ansvaret selv.

- Det gode ved det netværk var – det lyder forkert med aflastning – men at han havde noget at tage sig til. Når sådan et sted som Dansk Flygtningehæjp eller Røde Kors, som er sat i verden for at hjælpe mennesker i nød, opfører sig sådan, så synes jeg, at det er langt ude.

- Deres argument er jo, at de er sat i verden for at hjælpe flygtninge. Ikke at hjælpe de frivillige.

- Nej, det er jeg også med på, men så er det igen, man kan spørge, hvordan er det, man behandler folk, der arbejder frivilligt. Og hvordan omgås samfundet folk, der har problemer og er syge. Hvis  nødhjælpsorganisationer tager afsked med ham på den måde, hvad er der så af håb. Det er en generel kritik af det. En mand som ham har brug for selskab, og det skal Dansk Flygtningehjælp ikke stå til ansvar for, men jeg synes generelt, at der er for lidt fokus på at hjælpe pårørende og familier i den situation, siger han.

Hvad synes du? Er det i orden, at Dansk Frivillignet under Dansk Flygtningehjælp vælger at fyre Lars Nielsen på denne baggrund? Debatter herunder.

 

1 af 2 Foto: Kasper Birch
2 af 2 Lars Nielsen er blevet fyret som frivillig i et flygtningenetværk, efter de så dokumentarfilmen 'Min far og de dyre damer'. Foto: Good Company Pictures
87 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere