Var træt af overboens sexlyde - så opdagede Danielle den barske sandhed

Danielle Davies tog grueligt fejl, da hun regnede overboen for en god veninde

Danielle Davies med eks-kæresten Shane, der er far til hendes datter. Foto: Privat
Danielle Davies med eks-kæresten Shane, der er far til hendes datter. Foto: Privat

24-årige Danielle Davies fra engelske Feltham var så grueligt meget igennem sammen med kæresten, Shane Morris.

Parret ventede barn, men deres lille søn var dødfødt. I tiden efter var parrets overbo en støtte for Danielle, der betragtede hende som en nær veninde. Allerede før graviditeten havde Danielle haft problemer i parforholdet. Shane var ofte væk og hun frygtede, at han var hende utro:

- Min overbo foregav at være min ven og hun sagde gentagne gange, at Shane ikke var god for mig. Det undrede mig, fordi de to kom så godt ud af det med hinanden. Han var ofte oppe hos hende for at låne en smøg og det tog som regel en halv time, før han var tilbage, fortæller Danielle Davies til The Sun.

- Når jeg spurgte ham om han var mig utro, så sagde han, at jeg var paranoid, forklarer den 24-årige kvinde, der nogle gange vågnede om natten og opdagede, at Shane var væk.

Danielle blev gravid igen og under graviditeten fortalte en veninde hende, at Shane pralede med sin utroskab bag hendes ryg. Da hun konfronterede kæresten gik han til bekendelse og erkendte, at han havde været sammen med to andre kvinder.

Danielle havde dog mistanke om at utroskaben var mere udbredt, så hun snuppede Shanes mobil. Hun kendte kodeordet til mobilen og fik adgang til hans Facebook-konto med det samme kodeord.

Her fandt hun samtaler med mange andre kvinder - blandt dem overboen:

- Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Han havde været mig utro med masser af kvinder. En af dem var overboen. Jeg havde været irriteret over de højlydte sexlyde fra hendes lejlighed og nu fandt jeg ud af, at det var min kæreste, Shane, hun havde været sammen med.

- Det var forfærdeligt. Jeg var rasende på hende. Hun vidste hvor meget jeg havde været igennem og alligevel fortsatte hun med at dyrke sex med ham, forklarer Danielle Davies, der i dag er single og bor i et hus med sin nyfødte datter.

Læs også historien om manden der fangede sin kæreste i utroskab og fik den helt perfekte hævn.

 

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere