Varm luft på vej: 18 grader i næste uge

Årets hidtil varmeste dag ser ud til at falde i den kommende uge

Solen skinner over en rapsmark ved Borup. Arkivfoto: Jens Dresling
Solen skinner over en rapsmark ved Borup. Arkivfoto: Jens Dresling

Man kunne måske frygte, at der var tale om en aprilsnar fra DMI's side, men den er god nok: I næste uge får vi sol og temperaturer op til 18 grader.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI, Henning Gisselø.

- Det ser ud til, at vi får årets hidtil varmeste dag på mandag, hvor vi kommer op på omkring 18 grader, fortæller han.

Det lune forårsvejr skyldes en varm luft, som vinden fører hele vejen fra Sydeuropa op til Danmark. Det kommer, få dage efter at Danmark var ramt af sne og forhøjet vandstand.

Efter mandag ser temperaturerne ud til at falde en smule, men det bliver stadig omkring 15-16 grader og solskin.

- Det gælder om at nyde det, så længe det er der. Det ser ikke ud, som om det nødvendigvis varer ved, siger Henning Gisselø.

22 kommentarer
Vis kommentarer