Varmeamok: DMI med nyt varsel

Endnu en varm weekend er i vente, lyder det fra DMI, der igen har udsendt en varsel om farligt vejr

Varme dage betyder varme nætter. Faktisk så varme, at de kan blive til såkaldte 'tropenætter'. Her fortæller DMI, hvor det bliver varmest.

- Temperaturen stiger, for vi' hot, hot, hot, lød det fra Nik og Jay om dansegulvet i 2003, men de kunne ligeså godt have sunget om vejret anno august 2020.

Det har nemlig været glohedt, og varmen fortsætter i de kommende dage i en sådan grad, at DMI endnu engang udsender en kategori 2-varsel om farligt vejr.

Kategori 2 defineres som vejr, hvor man skal:

- Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning, fremgår det på DMIs hjemmeside.

Søg skygge og drik rigeligt med vand
Der er ikke mange dage i løbet af et år, vi oplever så varme temperaturer, som vi gør i øjeblikket.

Derfor er det også ekstra vigtigt at huske at få væske og søge i skyggen, hvis man oplever ubehag.

- Når temperaturen kommer op omkring de her 28 grader eller over, så er der risiko for, at vi kan få hedeslag eller kan dehydrere, og det er altså noget, vi skal være opmærksomme på, lød det i sidste uge fra Herdis Damborg, meteorolog ved DMI.

Herdis Damborg forklarer herunder, hvem det særligt er, der skal passe på, når vejret er så varmt, som det er i øjeblikket.

39 kommentarer
Vis kommentarer