Varmebølge banker ind over Danmark

Det ser ud til at Danmark bliver ramt af en regulær varmebølge

Der bliver fuld drøn på solen i weekenden, fortæller DMI. Bliv klogere på weekendvejret her.

Man kan roligt finde solcremen og badetøjet frem til den kommende weekend, hvor temperaturen vil ligge på omkring 27 grader.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved DMI Thyge Rasmussen.

- Der har dannet sig et højtryk over store dele af det østlige Europa. Når det ligger der, får vi vinde fra det sydøstlige Europa, som også blæser ind over os, siger han.

Hvis man har tre dage med over 25 grader, er det klassificeret som en varmebølge, og det ser ud til, at det kommer til at ske.

- Vi kan godt forvente over 25 grader. Det har vi også allerede haft i dag i København. Vi får nok en hel stribe af sommerdage her i den kommende tid, siger meteorologen og tilføjer, at der med stor sandsynlighed vil være fem-seks sommerdage i vente.

Ifølge DMI kan man forvente de højeste temperaturer i Midtjylland, Vestfyn og Vestsjælland.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere