Varmebølgen fortsætter: Så vildt bliver det i næste uge

Der er sommer så langt øjet rækker, og i næste uge kan danskerne igen få op til 30 grader

DMI giver her en status på tørken - og en vejrudsigt for resten af måneden

Hvis du er landmand, eller din have trænger til vand, så er der ikke særligt gode nyheder.

Det formidable sommervejr forsætter nemlig - så langt øjet rækker. Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Thor Hartz til Ekstra Bladet.

- Det bliver rigtig flot vejr. Både i weekenden og i næste uge. Sommeren fortsætter i et godt stykke tid endnu, lyder det fra meteorologen.

- Weekenden starter godt ud, og vi får rigtig flot vejr. Der vil være mellem 20 og 25 grader, og vi vil få en del sol, siger

Der vil dog være vind i Nordjylland, og det gør, at temperaturen vil ligge på mellem 18 og 23 grader.

- Lørdag vil det være skyet, men så klarer det op, og vi får en del sol. Temperaturen stiger, og vi vil ligge på mellem 21 og 26 grader, siger han.

Søndag tager temperaturen endnu et nyk opad. Det vil være mellem 22 og 27 grader.

- Hvis man er heldig, kan der komme en lokal byge søndag, men det er ikke sikkert, siger Thor Hartz.

Og hvis man tænker at hoppe i bølgen, så er der også gode nyheder. Badevandet er nemlig rigtig varmt på grund af de mange soltimer, som danskerne har fået denne sommer.

Vandtemperturen ligger på omkring 17 grader ved Vesterhavet, men inde i landet som ved Nissum Breding og Isefjorden ligger temperaturen på over 22,5 grader.

Foto: DMI
Foto: DMI
 

Vild varme i næste uge
Og det gode vejr fortsætter. I næste uge stiger temperaturen for alvor, og det bliver svedende varmt.

- Der kommer et højtryk, som lægger sig over Danmark. Det betyder, at temperaturen stiger, og det kan faktisk blive omkring 30 grader i næste uge.

- Temperaturen kan faktisk komme over de 30 nogle steder. Så det gode vejr fortsætter, og det bliver ved længe endnu.

Sommeren har allerede slået flere rekorder. I slutningen af maj havde der allerede været flere sommerdage i 2018, end der havde været i hele 2017.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere