Varmen fortsætter i Danmark: - Det kan blive et ganske alvorligt problem

Der skal til at komme noget regn i Danmark og Europa, hvis ikke priserne på brød og mel skal tage på himmelflugt

Få dagens vejrudsigt her

Mens den ene varme vejrudsigt afløser den anden, øges risikoen for at prisen på brød, kager eller andre kornprodukter stiger.

I 2007 og 2008 havde tørke i Danmark og resten af verden stor påvirkning på brødpriserne, der steg med 15-20 procent over en kort periode på et år,

De lange udsigter til regn øger risikoen for en gentagelse af prisstigningerne.

Mangler vand
Korn er nemlig ikke lige så glad for det tørre vejr, som de fleste mennesker er, siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, til Ekstra Bladet.

- Korn er mere følsomme over for varmt vejr, og da man sjældent kan vande kornmarker, giver tørke og varme mindre udbytte og dermed også mulige prisstigninger.

At tørken kan blive en udfordring for landbruget er Troels Toft, der er sektordirektør for planter i Seges, som er et videnscenter for landbrug under Landbrug & Fødevarer, enig i:

- Får vi ikke vand inden for den næste uge eller 14 dage, bliver det et ganske alvorligt problem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Korn har brug for vand, og det får det ikke i øjeblikket. Hvis det fortsætter, så kan det få alvorlig betydning for høsten. Jens Dresling/Polfoto
Korn har brug for vand, og det får det ikke i øjeblikket. Hvis det fortsætter, så kan det få alvorlig betydning for høsten. Jens Dresling/Polfoto
 

Prisstigninger kommer pludseligt
Brødprisernes himmelflugt i 2007 og 2008 var en stor gevinst for supermarkederne, men hos Dansk Supermarked og Coop tager man udsigten til stigende kornpriser med ophøjet ro.

Se også: Danske forbrugere snydes for prisfald

Her forventer man ikke at skrue prisen på brød op i den kommende tid. Det svar skal man dog ikke nødvendigvis tage for gode varer, lyder vurderingen fra Henning Otte Hansen.

- Det kan ske hurtigt. Bare det, at der er udsigt til en dårlig høst, kan give prisstigninger. Markedet reagerer ret hurtigt på rygter.

- Sidst gik der kun en måned fra prisen på korn steg, til prisen på brød steg.

Og skulle prisen på brød stige, skal man som forbruger ikke forvente, at den falder igen, når høsten bliver bedre.

- Efter prisen på brød var steget i 2007 og 2008, faldt den efterfølgende kun med omkring to procent.

- Prisen på brød stiger hurtigt, men falder langsomt, lyder konklusionen fra Henning Otte Hansen.

Se også: Brød er dyrt trods rekordhøst

Artiklen fortsætter under billedet...

Mel er en af de produkter, der kan blive ramt af stigende kornpriser, og det kan gøre det dyrere at få stillet sin lyst til kage. Foto: René Schütze/Polfoto
Mel er en af de produkter, der kan blive ramt af stigende kornpriser, og det kan gøre det dyrere at få stillet sin lyst til kage. Foto: René Schütze/Polfoto
 

Regn kan bremse prisstigning
Om prisændringerne bliver lige så voldsomme i år er endnu usikkert. Hos rådgivningsselskabet Agrocura, der følger prisen på blandt andet korn, fortæller cheføkonom Jens Scherning, at priserne så småt er begyndt at røre på sig.

- Men hvis priserne skal stige markant, kræver det, at det gode vejr også fortsætter uden for Danmarks grænser. Hvis det begynder at regne i morgen, så justerer priserne sig igen.

Se også: Vi betaler alt for meget for brødet

Mens det regner en smule rundt om i Sydeuropa, ser det ikke ud til, at vi får regn i Danmark lige foreløbigt. Ifølge DMIs tørkeindeks er risikoen for tørke i Danmark nemlig forøget.

Det er dog ikke sikkert, at vi når højeste klasse i tørkeindekset, men hvis vejret fortsætter 4-6 uger endnu, så er vi ved at være der, oplyser klimatolog hos DMI Mikael Scharling til Ekstra Bladet.

I sidste uge advarede DMI mod tørkefaren, som nærmer sig 'det røde felt'.

DMIs tørkeindeks viser, hvor meget de tror på, at tørken rammer Danmark. Lige nu er vi langt fra klasse 10, men kurven følger tørken i 2008. Foto: DMI
DMIs tørkeindeks viser, hvor meget de tror på, at tørken rammer Danmark. Lige nu er vi langt fra klasse 10, men kurven følger tørken i 2008. Foto: DMI

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere