Boligpriserne er på vej ned, og langt de fleste boligejere vil derfor opleve, at værdien af deres boliger ryger ned på det niveau, de lå på for nogle år siden.
Sådan lyder meldingen fra Christian Kettel Thomsen, der er direktør for Nationalbanken, mandag. Det skriver TV 2.
Både Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken har netop hævet renten 0,50 procentpoint igen, så den samlede rente nu er på 3 procent.
Den stigende rente ventes at påvirke boligejernes økonomi. En prognose viser nemlig, at man forventer et fald i boligpriserne for enfamilieshuse på 9,4 procent.
Bliv boende
Christian Kettel Thomsen siger til TV 2, at det især er de boligejere, som har købt en bolig inden for de seneste par år, der bliver ramt af disse rentestigninger. Når man så kombinerer det med forringet købekraft hos danskerne, får man en tilbagegang i boligpriserne.
- Når der kommer et fald, så har der typisk tidligere været en stigning. Det er også det, vi har set nu, hvor der har været en del år med ret væsentlige stigninger, siger direktøren til mediet.
Der er dog en mulig løsning for de danskere, der købte bolig, mens priserne var på toppen.
Bliv boende.
Det siger direktøren, alt imens han anerkender, at det dog godt stadig kan påvirke privatøkonomien for de danskere, der føler sig nødsaget til at flytte.
Skattestyrelsen undrer sig over, at danskerne ikke har gjort brug af en finte, der for de fleste betyder flere tusind ekstra kroner om måneden.
Lær mere om finten her.