Veganer lægges for had: Gik på kødkur i en måned

Den veganske influencer indrømmer, at hun nu føler sig mere 'mentalt klar, fokuseret og sund'

Alyse Parker har især chokeret sine veganske følgere efter at have meldt ud, at hun har spist kød i en måned. Foto: Instagram / @alyseparker
Alyse Parker har især chokeret sine veganske følgere efter at have meldt ud, at hun har spist kød i en måned. Foto: Instagram / @alyseparker

Influenceren Alyse Parker har 728.000 abonnenter på sin Youtube-kanal, 207.000 følgere på Instagram og 8335 følgere på Facebook.

Så det er ikke så få, der følger med, når den unge kvinde deler sine billeder og videoer. Blandt andet fra sit liv som veganer, hvilket hun har været i næsten fem år.

Derfor vakte det også stor opsigt, da hun for for nylig lagde en længere video på Youtube, hvor hun proklamerede, at hun havde droppet sin kødfri livsstil og besluttet sig for at spise kød og andre animalske produkter i en måned.

Det skriver blandt andre LadBible og news.com.au.

I videoen, som hun også har lagt et billede op fra på Instagram, siger hun blandt andet.

- Efter at have været veganer i fem år, ved jeg, hvordan det er at miste sig selv i en identitet af diætkultur og at miste den sande åbensindethed.

Udmeldingen fik hurtigt mange af Alyse Parkers hundredtusindvis af fans til at rase over, at hun pludselig spiste kød.

'At spise kød er ikke bare 'en ting, man kan prøve igen'. Det er at slå dyr ihjel for mad. Det er at slå naturen ihjel. Det er der ikke noget sundt i', lyder en af de rasende kommentarer fra influencerens vrede fans. En anden supplerer:

'Ulækkert. Det dyr ville gerne leve. Skam dig for at kritisere veganisme'.

'Mentalt klar, fokuseret og sund'
I sit opslag om 'kødkuren' skriver hun, at hun vil prøve det, fordi hun er nysgerrig.

'Jeg er stor tilhænger af at prøve tingene på egen krop og at få en ægte følelse af hvordan noget er før jeg danner en personlig holdning til det', skriver hun, og fortsætter:

'Jeg opdagede kødkuren, da en af mine tætte venner fortalte mig om alle de fordele, han oplevede ved at spise på den måde'.

Alyse Parker skriver desuden, at hun efter 4,5 år som veganer egentlig ikke var så glad for tanken om at spise kød og animalske produkter.

'Men mærkeligt nok begyndte jeg at høre den ene historie efter den anden fra mine veganske venner, der skiftede kurs og testede kødkuren og oplevede en helt fantastisk sundhedsmæssig forvandling', skriver hun videre på det sociale medie.

Hun fortæller, at hun også selv har oplevet at være blevet 'mere mentalt klar, fokuseret og sund' end hun har været de sidste 4,5 år som veganer.

Det har dog været en svær erkendelse for Alyse Parker, som føler, at hun har bygget hele sin identitet op omkring ikke at spise kød eller animalske produkter.

'Jeg vidste, at jeg var nødt til at træffe beslutninger ud fra hvad der var i min sundheds bedste interesse. Det seneste år af mit liv har været en rejse udi at huske, hvem jeg er udover hvad jeg spiser, skriver veganer-influenceren.

329 kommentarer
Vis kommentarer