Dyraktivister stormede et shoppingcenter i Brisbane i Australien, fordi de gerne ville udskamme familierne, der var taget dertil for at få et billede i centerets juleudstilling, der ud over nisser også havde to rensdyr.
Stedet har brugt rigtige rensdyr til deres juleudstilling i flere år, og denne uge kom den søde duo retur for at glæde børnene og andre fremmødte.
Men mens familierne gjorde sig klar til at se rensdyr og nisser, kom vrede dyraktivister og omringede stedet, mens de råbte, at udnyttelsen skulle stoppe.
'Vores jul ville være lige så god, uden at vi bruger to rensdyr'.'
Det skriver flere britiske medier, heriblandt Daily Mail.
Andre havde nissehuer på og holdt skilte, hvor de proklamerede, at dyrene ikke hørte til der, og at stedet ikke bare måtte udnytte dyrene.
Sidste år fik PETA droppet rensdyr i paraden, men selvom der nu kun er tale om et par timers udstilling med de to flotte hjælpere til julemanden, var det stadig ikke godt nok.
- Juleudstillinger, der bruger rigtige dyr, går mod alt det, som der er juleånden, fortalte talsperson fra PETA Emily Rice.
Hun udtalte yderligere, at dyr ikke er noget, man bare kan bruge som rekvisitter, og at de ikke skulle tvinges til at lide.
Der er endnu ikke en melding fra centeret om, hvorvidt man vil droppe rensdyr til næste år.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.