Veganere grillede 'hund' for at få folk til at lade være med at spise kød

De aktivistiske veganere fra dyreværnsorganisationen PETA er blevet beskyldt for at skræmme de lokale børn med deres usædvanlige happening

Se folks reaktioner på veganernes grill-arrangement Video: PETA Australien

Veganske aktivister fra dyreværnsorganisationen PETA er nu blevet beskyldt for at skræmme skolebørn i den australske storby Sydney, fordi lokale veganere i stormagasinet 'Pitt Street Mall' grillede en 'hund' for at få folk til at lade være med at spise kød.

Der var heldigvis ikke tale om en rigtig hund, men en 'hund', der var blevet skabt til den usædvanlige happening. Den kunstigt skabte hund lignede imidlertid nærmest til forveksling en rigtig hund. Og det skabte masser af forargelse blandt de lokale handlende i Sydney.

Det skriver flere medier heriblandt  9 NewsSky News og  Metro,

Veganerne grillede 'hunden' midt i et stormagasin i den australske by Sydney. (Foto: PETA)
Veganerne grillede 'hunden' midt i et stormagasin i den australske by Sydney. (Foto: PETA)
 

Den australske afdeling af PETA, der stod bag happeningen, brugte følgende slogan i forbindelse med deres 'hunde-aktion': 'Hvis du ikke vil spise en hund, hvorfor så spise et lam? Bliv veganer!'

Australske PETA har også selv på deres hjemmeside beskrevet den usædvanlige happening, der skulle få folk til at lade være med at spise kød.

I en udtalelse skriver dyreværnsorganisationen PETA blandt andet:

'Alle, der føler sig frastødt ved udsigten til at skulle spise hunde kød, burde stille spørgsmålstegn ved misforholdet omkring deres medfølelse for andre dyr. Det bliver kaldt speciesisme(at tildele forskellige værdier eller rettigheder til væsner på grundlag af deres art red.). Det er en form for diskrimination udelukkende baseret på arter. Og som alle former for diskrimination kan det ikke retfærdiggøres', skriver PETA og fortsætter:

'Som mennesker har vi medfølelse og empati for dyr, men vi har fået fortalt, at det er OK at gøre visse dyr til slaver og spise nogle af dem uden et sekund at tænke over, at de er individer'.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her er dyre-aktivisten igang med at grille 'hunden', der dog var kunstigt lavet. (Foto: PETA)
Her er dyre-aktivisten igang med at grille 'hunden', der dog var kunstigt lavet. (Foto: PETA)
 

Australske PETA lavede aktionen i eftermiddags australsk tid kun to dage før 'Australiendagen' på lørdag, hvor alle australiere ifølge traditionen fejrer med grill-fester, at britiske både ankom til Sydney Cove i 1788. PETA håber med hunde-aktionen, at folk vil tænke lidt mere over, hvad de smider på grillen. Og PETA håber selvfølgelig, at det ikke bliver kød.

Den provokerende happening faldt dog ikke i god jord hos alle og skabte masser af forargelse blandt de lokale handlende.

En twitter-bruger skrev følgende:

'PETA er igen under lavmålet med deres stunt på Martin Place i dag. De skræmte flere børn på skoleudflugt med at grille en meget vellignende hund. Jeg så nogle børn, der var meget kede af det'.

En anden twitter-bruger skrev:

'Jeg forstår, at i kæmper for dyrenes rettigheder, men det jeg så i Sydney i dag var virkelig frastødende'.

En trejde skrev:

'Når man netop har tænkt, at PETA ikke kan nå lavere, så udfører de et stunt, hvor de skræmmer små børn i Sydney'.

Der var dog også nogle, der støttede PETA's happening. En twitter-bruger skrev:

'Mine venner er veganere, og jeg støtter deres valg. Måske skulle i støtte og forstå andres valg i stedet for at tvinge jeres eget ned i folks hals'.

PETA svarede kort og kontant på kritikken:

'Hvis du holder af dyr, så lad være med at spise dem'.

Sådan reklamerer PETA for deres happening på deres hjemmeside. (Foto: PETA)
Sådan reklamerer PETA for deres happening på deres hjemmeside. (Foto: PETA)
 

1 af 4 Veganerne grillede 'hunden' midt i et stormagasin i den australske by Sydney. (Foto: PETA)
2 af 4 Her er dyre-aktivisten igang med at grille 'hunden', der dog var kunstigt lavet. (Foto: PETA)
3 af 4 Sådan reklamerer PETA for deres happening på deres hjemmeside. (Foto: PETA)
4 af 4 De små børn var angiveligt ved at få deres is galt i halsen, da de fik øje på den grillstegte 'hund'. (Foto: PETA)
177 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere