Har du oplevet noget lignende, så kontakt Ekstra Bladets journalist på nih@eb.dk
Da Victoria Abel skulle hjem til en veninde for at få hurtig aftensmad, havde hun en medbragt en pakke veganske frikadeller.
Hun blev dog overrasket over indholdet.
For trods pakkens grønne indpakning og ingrediensliste var der flere fiskefrikadeller blandt de grønne deller.
- Jeg har faktisk spist dem længe, men jeg lagde godt mærke til, at de var lidt mørkere og lugtede lidt spøjst denne gang. Men tænkte ikke mere over det, så jeg smed dem bare i ovnen, fortæller Victoria Abel, der ikke har spist kød i fire år.
Veganerpartiet er klar til folketingsvalg
Forstærket lugt
- Lugten blev stærkere og stærkere. De lugtede af fisk, men jeg tænkte, at de måske havde lavet om på opskriften. Min veninde, der er normalt spiser fisk, kunne ikke lugte det, griner Victoria, der understreger, at det ikke er verdens undergang, at producenten har lavet en fejl. At hun fortæller om det, er mere for at advare andre, der kan have købt produktet.
Da Victoria kiggede på den anden af dellerne inde i ovnen, kunne hun se, at den så helt normal ud, og at der faktisk var blevet blandet fiske- og grøntsagsdeller.
Heldigvis nåede hun ikke at smage på de falske veganske deller.
- Havde jeg spist dem, var jeg blevet rasende.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Søgsmål mod Burger King afvist
Fik penge på Mobilepay
Victoria Abel rettede henvendelse til Delle Kompagniet, der står bag de grønne frikadeller. Her blev hendes mistanke om fiskedellerne bekræftet.
- Jeg skrev til dem, at der var røget et par fiskedeller ned til mine grøntsagsdeller, og at det var jeg ikke helt tilfreds med.
- Dagen efter vendte de tilbage og sagde, at der var en medarbejder, som havde lavet en fejl. Ja, det kunne jeg godt have sagt mig selv, siger hun.
Som kompensation for de falske frikadeller, sendte Delle Kompagniet 100 kroner til Victoria på Mobilepay.
Har du oplevet noget lignende, så kontakt Ekstra Bladets journalist her