Vegetar havde aldrig spist kød i sit liv: Det gik helt galt

Den 22-årige vegetar glemmer aldrig den dag, hvor hun for første gang ufrivilligt spiste kød

Den 22-årige vegetar Shannon Rich fra Newport i Wales i Storbritannien, der aldrig nogensinde i sit liv har spist kød, fik nærmest maden galt i halsen, da hun sammen med sin kæreste havde bestilt to vegetariske pizzaer med lidt ekstra champignons fra pizza-kæden Dominos. Da pizza-buddet dukkede op med pizzaerne var Shannon ekstremt sulten og kastede sig straks over to stykker pizza. som hun lynhurtigt satte til livs. Men da Shannon skulle tage et nyt stykke pizza, fandt hun pludselig ud af, at der var masser af skinke-kød på den vegetar-pizza, hun netop havde spist to stykker af.

Og så gik det helt galt.

Det skriver flere medier heriblandt Daily Mail, Metro og Mirror

Shannon Rich følte nemlig stor afsky over at have spist kød og fik kvalme, før hun styrtede ud på toilettet, hvor hun forsøgte at brække sig, så kødet kunne komme ud af hendes krop. Shannon fortæller, at hun efterfølgende følte sig decideret fysisk syg efter sin ufrivillige omgang kød-spisning.

Fik kød-chok
Shannon har efter sit voldsomme kød-chok forklaret, at hun aldrig nogen sinde mere i sit liv vil spise pizza igen. Hun hævder også, at oplevelsen har gjort hende bange for at spise mad.

- Jeg tjekker konstant al mad, som jeg skal spise. Jeg er blevet ekstremt paranoid og frygter, at der er kød i alt, hvad jeg skal spise. I lang tid efter oplevelsen spiste jeg ganske lidt, fordi jeg følte, at jeg blev syg af at spise. Jeg tjekker også det mad, som jeg selv laver. Jeg er stadig meget vred over, hvad der skete, fortæller Shannon, der også lagde et billede af vegetar-pizzaen ud på sin facebook. Og her var det tydeligt, at der var masser af skinke på pizzaen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Shannon vil aldrig nogensinde mere spise pizza i sit liv. (foto: Mercury Press)
Shannon vil aldrig nogensinde mere spise pizza i sit liv. (foto: Mercury Press)
 

Shannon hævder også, at Domino's Pizza reagerede på Shannons oplevelse ved at tilbyde hende gratis pizza. Og de tilbød også, at en mellemchef fra Domino's ville undersøge sagen til bunds.

- Det er jo sket, og det kan ikke gøres godt igen, siger Shannon og tilføjer:

- Jeg har ikke spist pizza, siden den forfærdelige oplevelse, og jeg kommer nok aldrig til at gøre det igen. Ikke engang købe-pizza fra et supermarked. Jeg kan heller ikke længere sige, at jeg ikke har spist kød i hele mit liv. Jeg føler mig ikke som mig selv længere, forklarer Shannon.

Louise Butler, der er talsmand for Domino's Pizza forklarer følgende om sagen:

- Efter at have hørt beskyldningerne omkring kød i vegetar-pizzaen, tilbød vi at sende en ansat ud for at hente pizzaen, så vi kunne undersøge sagen til bunds. Men Shannon Rich ønskede desværre ikke at samarbejde med os. Vi har allerede tilbudt hende kompensation mere end en gang. Men vi har endnu ikke hørt noget fra Shannon Rich, forklarer Louise Butler.

Shannon lagde et billede af de to vegetar-pizza'er ud på de sociale medier. Det vidste sig, at der var masser af skinke-kød på pizza' erne. (Foto: Mercury Press)
Shannon lagde et billede af de to vegetar-pizza'er ud på de sociale medier. Det vidste sig, at der var masser af skinke-kød på pizza' erne. (Foto: Mercury Press)
 

1 af 3 Shannon vil aldrig nogensinde mere spise pizza i sit liv. (foto: Mercury Press)
2 af 3 Shannon lagde et billede af de to vegetar-pizza'er ud på de sociale medier. Det vidste sig, at der var masser af skinke-kød på pizza' erne. (Foto: Mercury Press)
3 af 3 
511 kommentarer
Vis kommentarer