Vegetar spiste én burger: I dag er hun slagter

Tammi Jonas fra Australien var vegetar i mange år, indtil hun fik behov for kød under en graviditet. Nu er hun slagter og driver en gård med økologiske grise

Tammi Jonas driver i dag en gård, hvor dyrevelfærden er i fokus. Arkivfoto: Colourbox
Tammi Jonas driver i dag en gård, hvor dyrevelfærden er i fokus. Arkivfoto: Colourbox

Efter et årti som vegetar følte Tammi Jonas sig nødsaget til at spise kød, fordi hun manglede næringsstoffer under en graviditet. Hun spiste derfor en burger, og siden den dag var hun tilbage på kødvognen.

I dag er hun slagter, mens hun samtidig driver en gård med økologiske svin og holder foredrag om dyreforhold i kødindustrien.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Daily Mail og det australske medie 10 Daily.

Mangeårig vegetar
Tammi Jonas blev vegetar i 70'erne, da hun som blot 19-årig læste en bog om dyrenes forhold på gårde og slagterier. Den påvirkede hende så meget, at hun besluttede sig for helt at droppe kød.

- Min øjeblikkelige reaktion var: 'Jeg vil ikke deltage i at behandle dyr på denne måde, og den eneste måde, jeg kan gøre det på, er ved at stoppe med at spise kød,' siger hun.

Hun holdt sig fra kød i et årti og gennem hele to graviditeter, men da hun under sin tredje graviditet fik mangel på næringsstoffer, besluttede hun sig for at spise en burger, da hun mente, at den sikkert kunne hjælpe på problemet.

Det gjorde den, og Tammi Jonas spiste derefter kød en gang om ugen. I starten var det kun rødt kød som okse og lam, men efter et par år begyndte hun også at spise både svin og fjerkræ igen.

Hun var opmærksom på kun at spise kød fra steder, som behandlede dyrene godt.

Slagter selv
Senere blev hun inspireret til selv at starte et landbrug, hvor hun sammen med sin mand ville opfostre og slagte svin på en human og etisk korrekt måde. Det skulle være med til at give forbrugerne en mulighed for at købe kødprodukter fra svin, som er behandlet ordenligt.

Mens hendes mand stod for at finde ud af, hvordan de bedst muligt fik startet gården op, stod Tammi Jonas for at lære at slagte på en human måde. Det tog tid at lære efter et årti som vegetar.

- Jeg føler, det er mest retfærdigt at spise kød, når jeg ved, at de ikke havde noget frygt, ingen smerte, og at de lige var i live, og så var de døde, siger hun.

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere