Arbejdet med at lægge ny asfalt på Storebæltsbroens østbro blev mandag afbrudt, da det skabte massive kødannelser på motorvejen mellem det østlige og vestlige Danmark. Det skriver Sund og Bælt.
I stedet fortsatte arbejdet i nat og vil først blive genoptaget i aften og natten til onsdag. Arbejdet på østbroen forventes at være tilendebragt inden morgentrafikken sætter ind onsdag.
Der er samtidig også planlagt asfaltarbejde i dagtimerne 4.-5. juli og 11.-12. juli, men det vurderes nu, om arbejdet ligeledes skal udføres i nattetimerne eller helt udsættes til en gang i august.
Der er asfalten i retning fra Sjælland mod Fyn, som skal udskiftes i det inderste spor på grund af slid fra den tunge trafik.
Arbejdet skal udføres i sommermånederne, hvor temperaturerne er tilpas høje og risiko for dårligt vejr er mindre end om efteråret, oplyser Sund og Bælt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.