Annonce:
Annonce:

Vejdirektoratet ser på ny øresundsforbindelse

Vejdirektoratet og svenske Trafikverket tjekker ny fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Annonce:
Følg Samfund

1. juli indleder Vejdirektoratet en undersøgelse af en ny fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg sammen med svenske Trafikverket. Arbejdet ventes færdigt i slutningen af 2020.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

HH-forbindelsen undersøges både som en vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse for persontog.

Analysen går ud fra, at brugerne skal betale forbindelsen. Projektet forudsætter ikke, at der anlægges en ny vejforbindelse Ring 5 på Sjælland.

Analysen skal blandt andet rumme forslag til linjeføringer, en vurdering af behovet for udbygning af veje i Danmark og Sverige samt en beregning af den forventede trafik - både personer og gods.

Der skal også regnes på økonomien.

Annonce:

Ud over den overordnede pris for vej- og togforbindelser skal det analyseres, hvad en brugerfinansieret vejforbindelse vil betyde for samfundsøkonomien og hvordan brugerne kan betale for enten en ren vejforbindelse eller en kombineret vej- og togforbindelse.

Der er afsat 17,3 millioner kroner til analysen. Heraf er 7,3 millioner kroner et EU-tilskud.

Hvis Folketinget og den svenske Riksdag beslutter at gå i gang, når undersøgelsen er færdig, kan en fast forbindelse stå klar i 2035.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det kom frem ved et møde i følgegruppen bag analysen. Det fremgår af en orientering til regionens trafik- og miljøudvalg.

Det finder Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) interessant.

- Vi kan nu sige, hvornår der kan stå en forbindelse, hvis alt kører, som det skal. Det mener jeg, er vigtigt, for det er jo det, folk spørger om ude i byen, når talen falder på en HH-forbindelse, siger hun til Frederiksborg Amts Avis.

- Men nu har vi et årstal, og jeg synes, det er fint, det er kommet, selv om det foreløbig er en udmelding fra embedsfolk i en styregruppe.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: