Vejret bliver bedre i Danmark end på Kreta

Det kan blive en sommerlig Kristi himmelfartsferie

Se vejrudsigten for denne uge

Har du købt en tur til Kreta i næste uge med afbestillingsforsikring, er det nu, du bør overveje at få dine penge tilbage.

- Det ser ud til, at vi skal have noget meget stabilt vejr indenfor relativt kort tid, siger vagthavende meteorolog hos DMI Lars Henriksen til Ekstra Bladet.

- Det begynder, når det her halløj, vi har haft med en svag koldfront, er forbi, fortsætter Lars Henriksen, som uddyber, at fredagen bliver pæn nok med sol og 10-15 grader, før temperaturen stiger i weekenden.

Her står den på masser af sol og søndag 17-22 grader.

25 grader
Når arbejdet atter står for døren i næste uge vil flere opleve 23 graders varme, mens det ikke er utænkeligt, at Vest- og Sydjylland får 25 grader.

Det er som bekendt den temperatur, som karakteriserer en sommerdag på disse breddegrader.

Pålandsvind kan gøre det køligt ved kysterne, men solen vil skinne den kommende tid. Arkivfoto: Claus Bonnerup
Pålandsvind kan gøre det køligt ved kysterne, men solen vil skinne den kommende tid. Arkivfoto: Claus Bonnerup
 

Lars Henriksen påpeger, at det bliver køligere ved kyster med pålandsvind, hvor der også kan forekomme havgus.

-  Når vandet er så koldt, kan det godt drille helt kystnært nogle steder, forklarer meteorologen, som tilføjer, at det eventuelle havgus vil vise sig tidligt på dagen, og det er betinget af vind fra havet, hvilket prognoserne ikke peger meget på.

Sidst på ugen står den med Kristi himmelfartsdag for mange på miniferie. Så langt tør meteorologen ikke love sommertoner, selv om:

- Jeg hælder til det varme vejr, men prognoserne er usikre på, hvad der præcis skal ske.

Lunt nok på græske øer
Hvis vejret atter skulle blive ustadigt efter nogle varme dage, vurderer Lars Henriksen, at det gode vejr vender tilbage.

- Det bliver mere stabilt og varmere.

- Hvad sker der så med vejret i Grækenland og Middelhavsområdet, hvis nogen skulle have fået den idé at ville have et forskud på sommeren?

- Når vi får det stabilt og lunt heroppe, bliver det ofte mere ustadigt længere nede i Europa. Ifølge prognoserne ved Middelhavet ser det ikke superstabilt ud, og inde over landområder kan der blive dannet byger, som er kraftige. Skal man til de græske øer kommer der nok ikke så mange byger, og det bliver lunt nok, trøster meteorologen.

Peter Møller har været igennem et alvorligt modermærkekræft- forløb, som heldigvis blev opdaget i sidste øjeblik, inden det gik rigtig galt. 
Konen og en veninde opdagede det mistænkelige mærke. 
Foto: Jonas Olufson Plus Fem dør om ugen: Sådan opdager du modermærkekræft i tide

Det kan nu blive lettere at holde sig opdateret omkring den seneste udvikling i vejret. Foto: Kenneth Meyer Tæt på Helt tæt på DMI's kæmpe nyhed: Sådan fungerer den

1 af 2 Pålandsvind kan gøre det køligt ved kysterne, men solen vil skinne den kommende tid. Arkivfoto: Claus Bonnerup
2 af 2 Weekenden og næste uge byder på solrigt og sommerligt vejr. Arkivfoto: Linda Johansen
36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere