Vejret i efterårsferien: Her er der risiko for nattefrost

Der kan komme nattefrost flere dage i den kommende uge

Se vejrudsigten for efterårsferien her (Video: DMI)

Efteråret er over os, og i løbet af næste uge er der flere dage risiko for, at der kommer nattefrost. Hvis det sker, vil det være første gang, der kommer nattefrost, siden vinteren i år.

Det fortæller vagthavende ved DMI Anja Bodholdt til Ekstra Bladet.

- Natten til onsdag og natten til torsdag ser det ud til, at der kan komme noget let frost - måske ned til en enkelt frostgrad. Det er ikke udpræget nattefrost, men lige nede under frysepunktet, fortæller hun.

Onsdag vil det især være i Jylland, at de lave temperaturer rammer, mens det torsdag vil være værst på Sjælland.

Se også: NU rammer efterårsvejret Danmark

Stabile temperaturer
Men selvom der er risiko for nattefrost nogle dage, vil temperaturerne ligge omkring de 10 grader fra søndag og helt frem til fredag i næste uge.

- Der er ikke de store udsving på temperaturerne. Selvom der kan komme nattefrost, vil temperaturerne stadig komme op omkring cirka 10 grader om dagen, siger Anja Bodholdt fra DMI.

Søndag kan danskerne se frem til et vejr med nogen sol, mens der i den sydlige del af landet vil komme skyer og nogle enkelte byger. 

Mandag bliver generelt ret skyet, hvor der også vil kunne komme regn forskellige steder.

Og fra tirsdag til og med torsdag kan man se frem til efterårsferie-vejr med sol, men hvor der måske også kan komme enkelte byger i den sydlige del af landet.

1 af 2 Der vil komme sol i den kommende uge, men der er også risiko for nattefrost. (Polfoto: Peter Hove Olesen).
2 af 2 Der er heldigvis kun risiko for let nattefrost natten til onsdag og torsdag i den kommende uge. (Foto: Polfoto/ Simon Fals).
47 kommentarer
Vis kommentarer