Vejret slår rekord igen igen: Her bliver det 30 grader

Lørdag kan vi lokalt forvente op til 30 grader, og det er ny vejrrekord

Lørdag bliver det lokalt op til 30 grader. Video: Ekstra Bladet TV

Har du planer om at tage på stranden og nyde det dejlige sommervejr i weekenden, så er det bare med at komme afsted.

Lørdag og søndag bliver det nemlig lokalt op til 30 grader.

Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog hos DMI, til Ekstra Bladet.

Dermed ser det ud til, at juni måned allerede nu slår rekord, selvom vi kun er to dage inde i måneden.

- Fredag kom vi mange steder op omkring de 27 og 28 grader i store dele af Jylland. 30. maj havde vi den højeste temperatur i maj nogensinde med 29,3 grader i København. Lørdag ser det ud til, at vi kan nå 30 grader i Midt- og Sønderjylland, og hvis det sker, så er det rekord, siger meteorologen.

Ifølge Mette Wagner har maj måned været ekstrem varm, og det ser ud til, at juni måned også bliver lun.

- Det har jo været ekstremt godt vejr i maj, og vi har slået alle de rekorder, vi kunne slå. Det har været den mest solrige måned nogensinde. Middeltemperaturen i maj lå på 15 grader i dagtimerne, og det er meget højt, siger hun og fortsætter.

- Søndag ser også ud til at blive god med 23-28 grader over hele landet og måske også 30 grader lokalt. I næste uge ser det ud til, at det bliver lidt køligere, men der kommer stadig til at være omkring 20-25 grader. Så vi er helt bestemt ikke færdige med de varme temperaturer endnu.

Fare for hedeslag
Når det er så varmt, er der dog god grund til at være på vagt. Med varmen følger nemlig også risiko for hedeslag.

- Det er vigtigt, at man husker en masse væske og solcreme, når det er så varmt, for der er stor risiko for, at man får hedeslag eller dehydrerer. Det er også vigtigt at få en masse salt, for saltbalancen er meget vigtig, hvis man skal undgå hedeslag.

Det skal dog ikke forhindre en i at tage på stranden og nyde solen.

- Det er da bare med at komme ud. Der er i hvert fald rig mulighed for at nyde det gode vejr og besøge en af de mange danske strande, hvor vandet også er dejligt varmt lige i øjeblikket.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere