Har du allerede sparket dynen af og bevæget dig udenfor i dag, så har du nok bemærket, at det er bidende koldt.
Og det bliver det faktisk ved med at være resten af dagen.
Men det betyder også, at der rent faktisk er mulighed for sne.
Det fortæller den vagthavende meteorolog hos DMI.
- Det bliver gråt og med enkelte byger, som kan være med slud. Der er en risiko for sne, men chancen, for at det bliver liggende, er meget lille. Det kommer nok bare til at smelte, forklarer han.
Derfor er det nok alligevel en god idé at huske både handsker og hue, hvis du er den kuldskær type.
- Det føles koldt, fordi det blæser med en frisk nordøstlig vind, men faktisk kommer vi til at få mellem to og fire grader siger han.
Nedenfor kan du se, DMI’s vejrmelding på Twitter.