Bikiniklædtes spådom: Sådan bliver sommeren

Ekstra Bladet var søndag ude og teste, hvordan danskerne forventer, at sommerens vejr bliver

Hvordan bliver vejret den kommende uges tid? Hør med her.

Selv om termometret søndag kun lige havde sneget sig over 20 grader i kongens København, var græstæppet ved Islands Brygge pakket med solglade danskere, der var ude at lade sommerens varme snude snuse til den varme hud.

Selv om Copenhagen Marathon buldrede i baggrunden havde folket ingen problemer med at vende ryggen til de svedende løbere og lade dem om den skygge, som forkælede de varme stænger de sidste meter ind mod mål til lyden af heppende tilskuere og hoppende gymnaster.

Eksempelvis opholdt 25-årige Annika Dimon og Durita Reinert blot få meter fra opløbsstrækningen med hovedet på vandet, og her var det ikke løberne, som var i fokus.

- Vi har en veninde, som løber, og som vi kan følge på telefonen. Når hun nærmer sig målet, går vi op og hepper, men indtil da nyder vi solen, lød det fra de to.

Hvert andet år er godt

Nok var termoret ikke oppe på de obligatoriske 25 grader, som udløser ordet sommer fra eksperterne, men de to kvinder er fra Færøerne, og der gælder andre normer, lod de forstå, og derfor skulle bikinien luftes!

- På Færøerne er det sommer, når der 12-14 grader, så når temperaturen siger 20-25 her i Danmark, så skal der altså slikkes sol, sagde de to kvinder, der slet ikke er i tvivl om, at det bliver et varmt år:

- Det bliver en fantastisk sommer. Sidste år var det ikke så godt, og hvert andet år er det godt. Det siger man på Færøerne, sagde de to kvinder, der fulgte op med en latter, så underfundigheden skimmede igennem profetien.

Julie Grooss Jørgensen, 19, (tv.) og Cecilie Christensen, 18, København. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Julie Grooss Jørgensen, 19, (tv.) og Cecilie Christensen, 18, København. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

– Hvorfor er I ude og nyde vejret?

– Vi har fri, og solen er endelig fremme, så det er jo bare om at udnytte, når det er varmt.

– Hvad synes I om dagens vejr?

– Det er lækkert, men det kunne godt være endnu bedre, hvis der var færre skyer.

– Hvordan skal sommeren spenderes?

– Vi skal rejse til Rhodos med alle tøserne, så nu skal vi lige have grundkuløren på plads.

– Hvad er forventningerne til sommerens vejr?

– Man kan jo ikke regne med det danske sommervejr, men vi håber, at det bliver en varm sommer.

Sophie Bochtler, 24, (th.) sammen med sin søster, der er på besøg fra Tyskland. (Foto: Tariq Mikkel Khan.)
Sophie Bochtler, 24, (th.) sammen med sin søster, der er på besøg fra Tyskland. (Foto: Tariq Mikkel Khan.)
 

– Hvorfor er du ude og nyde vejret?

– Jeg har besøg af min søster, og så er der maraton, som er en god anledning til at komme ud og nyde vejret. Det er jo ikke så tit, at muligheden er til det for tiden.

– Men du sidder jo med ryggen til løbet?

– Haha ja, men jeg vender mig om, når det store felt kommer. Jeg har timet det, så det kommer til at passe med, at jeg får det maksimale ud af solen.

– Hvad synes du om temperaturniveauet?

– Det er helt perfekt. Det behøver faktisk ikke være varmere, men det skal absolut heller ikke være koldere.

– Hvordan tror du sommeren bliver?

– Det bliver en fantastisk sommer.

Josephine Olejas, 24, København. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Josephine Olejas, 24, København. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
 

– Hvorfor er du ude og solbade i dag?

– Det er lækkert vejr, og så er jeg i gang med at læse til eksamen. Og jeg vil hellere ligge uden for og få sol end at sidde indenfor.

– Hvad synes du om vejrforholdene?

– Det er lige tilpas. Det blæser lidt meget, men temperaturen er faktisk fin, men det skal ikke være køligere, hvis jeg skal solbade i det.

– Hvordan tror du, at sommeren bliver?

– Det bliver nok lidt blandet. Vejret bliver jo aldrig helt fantastisk i Danmark.

– Har det haft indflydelse, at der er Copenhagen Marathon?

– Nej, det er faktisk tilfældigt, at jeg er her, samtidig med at det kører i baggrunden. Jeg interesserer mig ikke så meget for det, men måske skal jeg over og kigge senere.

Vi tog tidligere på foråret med Side 9-Josefine ud for at hjælpe danskerne med at passe bedre på dem selv i solen. Se med her. 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere