DMI: 30 millimeter regn over Danmark

Et lavtryk fra vest sender i weekenden masser af blæst og op til 30 millimeter regn ind over Danmark

Alle haver får vand, lyder DMI's udsigt for weekenden i uge 27. Producer: Emma Svendsen

Der venter en rigtig våd og blæsende weekend, hvor der kan falde op til ti millimeter regn både fredag, lørdag og søndag.

Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen.

- Det bliver sådan noget rigtig klassisk kedeligt dansk sommervejr, siger Klaus Larsen.

Årsagen er et lavtryk fra vest, der hen over weekenden sender ustadigt vejr ind over Danmark.

Fredag begynder med lidt eller nogen sol over det meste af landet og dagtemperaturer mellem 17-19 grader. I løbet af eftermiddagen forventes regn og vind at brede sig fra vest over hele landet. Ved kysterne kan det betyde hård vind og kuling.

Det bliver varmest i Sydvestsjælland, hvor temperaturen kan snige sig op på 20 grader.

- Vi forventer mest regn i den nordlige del af Jylland, men det ser ud til at blive ret vådt de fleste steder, siger Klaus Larsen og tilføjer:

- Fredag bliver formentlig den pæneste dag.

Lørdag fortsætter det ustabile vejr med masser af nedbør og jævn til hård vind i store dele af Danmark. På Bornholm kan det holde lidt mere tørt.

- Der kommer måske nogle korte ophold i vejret, men det bliver generelt en rigtig kedelig dag at være ude i, medmindre man er til rusk og regn, siger Klaus Larsen.

Mere af det samme venter søndag, indtil det begynder at klare op fra nordvest.

Her kan særligt det nordlige Jylland måske få lidt sol i løbet af eftermiddagen.

- Men det kan blive efterfulgt af både byger og torden, siger Klaus Larsen.

Temperaturerne søndag forventes at ligge mellem 16-21 grader. Varmest bliver det i den sydøstlige del af landet.

Som det ser ud nu, kan det ustabile sommervejr fortsætte helt ind i midten af næste uge ifølge DMI. Her forventes både regn og vind at stilne af, mens temperaturen til gengæld falder en smule.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt