Onsdag varsler DMI vindstød af stormstyrke i Nord- og Nordvestjylland gældende torsdag morgen klokken 08.00 til klokken 17.00.
Det oplyser vagthavende meteorolog Henning Gisselø til Ekstra Bladet.
- Der kommer stedvise byger, men vejret bliver mildt med en 5-7 grader og lidt sol. Men det bliver bestemt blæsende, fortæller han.
Resten af landet vil ikke blive udsat for ligeså voldsomme vindstød, som den nordvestlige del af landet, men vil dog opleve en del blæst.
Frem mod weekenden vil vejret generelt blive meget omskifteligt.
Dette skyldes ifølge DMI, at højtrykket over Centraleuropa forsvinder.