Foråret udebliver - sne på vej til Danmark

Vinteren fortsætter. Næste uge starter flot, men så får vi igen sne og slud over Danmark

Du skal ikke pakke vintertøjet alt for langt væk. Der kommer mere sne og slud (Foto: POLFOTO)
Du skal ikke pakke vintertøjet alt for langt væk. Der kommer mere sne og slud (Foto: POLFOTO)

Hvis du havde set frem til at nyde en kop kaffe i forårssolen, så må du væbne dig med tålmodighed.

Selv om kalenderen skriver 1. marts på tirsdag, så får vi ikke forår i luften. Tværtimod. Vinteren fortsætter lidt endnu.

Det oplyser DMI's vagthavende meteorolog, Thyge Rasmussen, til Ekstra Bladet.

- Det ser ud til, at vi får en uge præget af sne og slud. Det starter ganske pænt mandag og tirsdag med klart vejr og chancer for sol. Men onsdag kommer der nedbør vestfra, der kan falde som sne, siger Thyge Rasmussen til Ekstra Bladet.

Intet forår
Og den tendens ser ud til at fortsætte i resten af næste uge.

- Resten af ugen bliver også præget af nedbør med hvidt i. Det ser dog ud til at blive over frysepunktet i løbet af dage, så hvis det falder om dagen bliver det nok mest slud, men hvis det falder om natten, så får vi sne, siger Thyge Rasmussen til Ekstra Bladet.

Men der er håb for folk, der hungrer efter forårssol. Varmen nærmer sig.

- Foråret kommer tættere og tættere på. I slutningen af næsten uge kommer varmen til at være tæt på os. Lige syd for Danmark bliver det op mod 10-15 grader, men vi må vente lidt endnu, siger Thyge Rasmussen.

Kold måned
DMI's månedsprognose for marts ser desværre heller ikke for positiv ud.

Vejret fortsætter med at være vinterlig og kølig ind i uge ti (7-13 marts red.), hvor det kolde havvand vil være med til at holde lufttemperaturen nede.

Men så begynder vejret dog også at vende igen. I uge 11 (14-20 marts red.) kan danskerne se frem til solskin og tocifrede plusgrader.

Vinden vil komme fra det sydvestlige hjørne og dermed trække noget af den sydlige varme op til Danmark, også selvom temperaturerne kun vil ligge i bunder af de tocifrede grader.

DMI kan dog ikke afvise, at det kolde vinterlige vejr stadig vil vise sig i Danmark i slutningen af marts.

- Men når vi når frem til midt i marts er der dog begrundet håb om, at det småkølige forårsvejr slipper grebet lidt.  

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere