Ny prognose fra DMI: Varmerekord på tynd is

Nye beregninger fra DMI viser, at Danmark muligvis ikke slår varmerekorden fra 1975

Se DMI's månedsprognose fra august her.

DMI har tidligere varslet op til 37 grader på onsdag. Men en ny prognose viser, at temperaturen muligvis ikke kommer over de 35 grader.

Flere højtliggende, tynde skyer sydfra kan nemlig påvirke den mulige varmerekord. Skyerne tager sandsynligvis toppen af varmen, og derfor oplever vi måske ikke en varmerekord onsdag, lyder det.

- De nye prognoser viser en del mindre varme. For et døgn siden viste vores prognoser, at der kunne blive op til 37 grader lokalt. Men dagens nye beregninger kan ikke få varmen over de 35 grader. Det er stadigvæk varmt, men ikke rekord, lyder det fra Tyge Rasmussen, der er vagthavende meteorolog hos DMI.

Vild rekord fra 1975
Dermed er det usikkert, om varmerekorden fra 1975 på 36,4 grader bliver slået. Men selvom det måske ikke bliver rekordvarmt, kan danskerne stadig beholde badetøjet på, for varmen forsætter de næste dage frem.

Det er især Lolland-Falster og Sjælland, der kan opleve den ekstreme varme på onsdag. Her bliver det op til 35 grader, hvor jyderne må 'nøjes' med 32 grader.

- Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at vi ikke slår varmerekorden. Men indtil videre balancerer vi tæt på den. Så mens den gamle varmerekord blev målt i Jylland, kan det måske være, at den bliver målt østpå, siger DMI's vagtchef Tyge Rasmussen.

150 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere