Pas på: Her er der sneglatte veje

Der er glatte veje i den sydlige og sydøstlige del af landet efter nattens snevejr

Fem gode biltips til sne og slud. (Foto: Veronica Snerle Holsting)

I løbet af natten er der faldet mellem en og to centimeter sne i den østlige og sydøstlige del af landet, så hvis man skal ud at køre lørdag, gælder det om at være opmærksom.

Det fortæller Dan Nilsvall, vagthavende meteorolog hos DMI, til Ekstra Bladet:

- Lokalt er der måske faldet op til to-tre centimeter. Så her til morgen er der sneglatte veje, siger han.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Vejdirektoratet, der fortæller, hvor man har været ude at salte:

- Og det er groft sagt hele Sjælland med øer og i Nordjylland fra Aalborg og op, lyder det fra den vagthavende, Marianne Bom.

De glatte veje vil dog ikke vare ved hele dagen:

- Når trafikken kommer i gang, tror jeg, at den sne, der ligger på vejene, vil smelte. Så det er især her om morgenen og om formiddagen, at der vil være problemer med sneglatte veje, siger Dan Nilsvall fra DMI.

Det er især i de sydlige egne muligt, at lørdag begynder med snerydning. (Foto: Mathias Christensen) Samfund - 12. feb. 2016 - kl. 18:50 Snevejr på vej: Her rammer det

Mere sne på vej
Ifølge meteorologen er det små mængder sne, der er faldet:

- Så jeg tror ikke, at det er det store kælke-vejr, lyder det.

Men nattens snevejr er ikke det eneste, der vil ramme Danmark lørdag.

Flere steder i den sydlige del af landet vil der nemlig i løbet af dagen komme sne-byger, fortæller den vagthavende meteorolog ved DMI:

- Det kommer lidt mere sne i løbet af dagen, men det bliver nok ikke så meget, som der er kommet i løbet af natten.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere