Pas på: Risiko for glatte veje

Mange steder i landet kan der være glat på vejene her til morgen, melder DMI

(Foto: Polfoto).
(Foto: Polfoto).

Ved du noget? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller på SMS til 1224. Det koster alm. takst.

Over hele landet kan der være risiko for glatte veje mandag morgen, og derfor gælder det om at være opmærksom, hvis man skal ud i morgentrafikken.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Mette Wagner til Ekstra Bladet:

- Der er faldet sne i Nordjylland, på Djursland og på Sjælland i løbet af nattetimerne, og det giver glatte veje, når vejtemperaturerne ligger omkring frysepunktet mange steder, siger hun.

Ifølge meteorologen er der nogle steder i landet, hvor der er størst risiko for glatte veje:

- Det er primært i Nordjylland, Midtjylland og Nordsjælland, det er mest udbredt, men der er også steder i Sønderjylland. Så det kan være over hele landet, siger hun.

Politiet i Sydjylland: Pas på glatte veje
Sydjyllands Politi har sendt en besked ud på Twitter, hvor de beder folk om at være påpasselige, når de skal ud i morgentrafikken.

Hos Vejdirektoratet melder vagthavende Jakob Riis også om glatte veje.

- Der kan godt være slud og sne, mest i det nordlige Jylland, siger han.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere