Solen titter frem i lang påskeweekend

Der er godt vejr på vej i weekenden. Søndag kan det blive helt op til 15 grader, og solen kigger også frem

Påsken bringer en del sol og høje temperaturer i år. Arkivfoto: Mie Brinkmann/Polfoto
Påsken bringer en del sol og høje temperaturer i år. Arkivfoto: Mie Brinkmann/Polfoto
Følg Samfund

I Danmark er det tradition for mange at gå en tur i det friske forårsvejr, når påskefrokosten er indtaget.

Og i år er der altså en god portion solskin på vej til de danskere, der skal ud og luftes efter karrysilden og snapsen.

Det siger DMI's vagthavende meteorolog Anna Christiansson.

- Fredag har vi et område med skyer, som bevæger sig sydover, men så får vi en opklaring over den nordlige halvdel af Danmark med nogen eller en del sol, siger hun.

Og når de grå skyer har passeret, kan de fleste altså byde solen velkommen.

- På lørdag, påskedag og anden påskedag bliver det tørt med nogen og en del sol. Lørdag bliver der op til 13 grader, men ellers mellem 10 og 15 grader, siger Anna Christiansson.

For dem, der vil ud at opleve weekendens allerbedste vejr, siger Anna Christiansson, at man skal bevæge sig ud søndag.

Her bliver det nemlig helt op mod 15 grader visse steder i landet.

- Det er på søndag, hvor vi får en del sol. Man skal holde sig væk fra kystområderne, men lidt længere inde i landet kan vi komme op på 15 grader, siger hun.

Selv om solen står flot på himlen i løbet af dagen, betyder det dog ikke, at det er helt slut med det kolde vejr.

Nætterne bliver nemlig stadig kolde, og visse steder kan det blive helt ned mod to graders frost.

- Om natten kommer vi ned og får noget nattefrost. Så vi kan komme ned og få nogle graders nattefrost, siger Anna Christiansson.

Man slipper formentlig heller ikke for lidt blæsevejr, når man bevæger sig ud i weekenden.

Det bliver dog langt fra stormende, og de største vindstød kommer lørdag og søndag, hvor der kan komme en svag til jævn vind fra skiftende retninger.

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+