Spanien advarer: Bliv indenfor

Det er meget varmt i Spanien, og det får nu spanske myndigheder til at komme med en advarsel

Spanien rammes af usædvanligt høje temperaturer. Her en strand i Costa Brava. Arkivfoto: Knud Erik Christensen/Polfoto
Spanien rammes af usædvanligt høje temperaturer. Her en strand i Costa Brava. Arkivfoto: Knud Erik Christensen/Polfoto
Følg Samfund

Hvis du planlægger en tur til Spanien, er det nok en god idé at tjekke, at der er aircondition det sted, du skal opholde dig.

Søndag nærmede temperaturen sig nemlig 43 grader i dele af Spanien, og de meget høje temperaturer ser ud til at fortsætte.

Hedebølge
Det er varm luft fra Nordafrika, der har sendt en hedebølge mod det spanske. Den hedebølge får nu de spanske myndigheder til at opfordre folk til at holde sig inden døre så meget som muligt, skriver The Guardian.

Desuden opfordres folk i Spanien til at undgå at motionere på de varmeste tidspunkter af dagen samt drikke masser af vand og undgå alkohol.

Usædvanligt høje temperaturer
Hedebølger er ifølge den spanske vejrmyndighed, Aemet, blevet mere hyppig, ligesom de også begynder tidligere.

- Vi står over for usædvanligt høje temperaturer for juni, lyder det fra Rubén del Campo, talsperson fra Aemet.

Den spanske vejrudsigt, der kommer med en advarsel, melder om fare for dehydrering eller hedeslag, hvis man er ude for længe ad gangen.

Spaniens varmerekord for juni lyder på 45,2 grader. Den blev målt i 1965 i Sevilla.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind