Torsdagen kommer til at starte ens for alle danskere - i hvert fald når det kommer til vejret.
En front med regn har nemlig i løbet af natten bevæget sig ind over Danmark fra sydvest, hvilket først giver frontregn og senere byger. Vinden bliver jævn til hård fra sydvest.
Fronten kommer fra et lavtryk, der bevæger sig fra Færøerne mod Island.
Temperaturen vil ligge mellem 1 og 4 grader, og vinden vil være jævn til hård fra østlige retninger. Nogle steder vil man opleve kuling.
I løbet af formiddagen tager vejret en drejning, skriver DMI.
Der vil blive dannet et lille lavtryk over Nordsøen, som bevæger sig ind over Nordjylland og videre ind i Kattegat, hvor det om fredagen vil gå i opløsning og derfor dele Danmark i to.
Det betyder, at man i Nordjylland vil opleve regnvejr i lange perioder i de næste par dage, og til tider vil regnen blive til slud.
Fredag vil være mere tør end torsdag i hele Danmark - dog med lokale byger og skyet himmel. Temperaturen ligger mellem 6 og 13 grader med let til frisk vind fra sydvest.
--------- SPLIT ELEMENT ---------